Artikel top billede

Fusion mellem Toshiba, Fujitsu og Vaio PC kollapset - kan koste alle tre selskaber dyrt

Forhandlingerne mellem Toshiba, Fujitsu og Vaio PC om en fusion af de tre selskaber ser ud til at være kollapset. Det åbne spørgsmål er nu, om de tre pc-producenter overhovedet har en fremtid.

Forhandlingerne mellem de tre pc-producenter Toshiba, Fujitsu og Vaio PC om en mulig fusion ser du til at være stødt på grund.

De tre selskaber har i et stykke tid forhandlet om en sammenlægning, som skulle skabe en spiller i markedet med volumen og slagkraft til at udfordre de førende producenter som Dell, HP og Lenovo.

Ifølge Wall Street Journal er der imidlertid meget, der tyder på, at fusionen ikke bliver til noget.

Ifølge oplysningerne har forhandlerne fra Japan Industrial Partners, der ejer aktiemajoriteten i Vaio PC, har smækket med døren og forladt forhandlingsbordet.

Det har hele tiden ligget i kortene, at Vaio PC skulle sidde på den største andel af et fælles selskab.

Med selskabet ude af forhandlingerne regnes det for usandsynligt, at Toshiba og Fujitsu vil arbejde videre med en fusion, medmindre de kan finde en ny og relativt uopdyrket niche at satse på.

Kan true dem på livet

Er Vaio PC's exit udtryk for et endeligt sammenbrud i forhandlingerne, kan det true de tre pc-producenter på livet.

Pc-markedet er i de senere år skrumpet ganske betragteligt. Således viser helt nye tal, at markedet lige nu er på det laveste niveau siden 2007.

Det kan du læse mere om her: Pc-salget styrtdykker - på laveste niveau siden 2007.

I dette marked sidder Toshiba, Fujitsu og Vaio PC tilsammen på mindre end 6,5 procent. Til sammenligning har Apple en markedsandel på 7,1 procent.

Koncernchef i Japan Industrial Partners, Hidemi Moue, har da også tidligere begrundet fusionsplanerne med, at pc-salget falder dramatisk.

"Pc-markedet bliver mindre og mindre, hvilket betyder, at det giver mening at samarbejde for at få mest ud af udvikling, produktions-volumen og marketing-kanaler," har han tidligere sagt.

Det kan du læse mere om her: Tre pc-kæmper forhandler om fusion af de mægtige pc-divisioner.

I det faldende marked gælder det om at have volumen, hvis man overleve.

Fortsætter markedet med at falde, er der derfor meget, der tyder på, at de fem store pc-producenter - i dag Lenovo, Dell, Apple, HP og Asus - vil blive større, mens især de mindre leverandører uden for Top 5 vil blive truet, fordi de ikke kan følge med med de små indtjeningsmarginer, der er i pc-branchen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere