Artikel top billede

Åben krig på server-markedet: Lenovo blæser for alvor til kamp mod HP og Dell

Lenovo sætter offensiv i gang med det buldrende servermarked hvor målet er klart: Lenovo skal være størst i verden. Det kommer til at kræve skrappe tiltag.

Det er nogle år siden, at Lenovo overhalede HP og Dell og tog pladsen som verdens største pc-producent med en markedsandel på knap 20 procent.

Nu gælder det server-markedet, hvor Lenovo sætter alle sejl for også her at blive verdens største foran netop Dell og det nye HPE (Hewlett Packard Enterprise).

Kæmpeopkøb

Det er godt to år siden, at Lenovo for alvor bragede ind på servermarkedet med opkøbet af IBM's mægtige x86-forretning.

Det kan du læse mere om her: Kinesisk it-firma køber IBM's server-forretning - betaler milliarder

Opkøbet gjorde med et slag Lenovo til verdens tredjestørste server-producent kun overgået af HPE (verdens største) og Dell (verdens næststørste).

Men en strømlining af organisationen og en række teknologiske forbedringer, sætter Lenovo nu kursen mod førersædet.

Først og fremmest etablerer selskabet en helt ny organisation, Data Center Group, der får tilført ret store ressourcer - både penge og ekspertise.

Det skal divisionen anvende til at hurtigt at udvikle nye og effektive hardware-designs samt til at indgå partnerskaber med software-leverandørerne.

Lenovo leverer i dag servere til store kinesiske selskaber som Baidu, Tencent og Alibaba, der alle ejer store datacentre i Kina.

Men der skal flere boller på suppen, lyder det fra Lenovo, der melder sig helt indifferent, når det gælder chip-arkitekturer. Her vil selskabet løbende indrette sig efter de skiftende behov og workloads.

I dag domineres markedet af Intel-chip, som er klart mest udbredt på servermarkedet. Men ARM-arkitekturerne vinder frem, og IBM er i gang med et stort fremstød for selskabets Power-arkitektur på ikke mindst det kinesiske marked.

Ifølge Gerry Smith, chef for Data Center Group, er selskabet i fuld gang med at teste servere med ARM-processorer i europæiske datacentre.

Lenovo tester også flash-baserede storage-løsninger til anvendelse i servere, siger han til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Partnerskaber er afgørende

Afgørende for at nå målet om at blive verdens største, er partnerskaberne, lyder det fra Lenovo.

Selskabet har således planer om at indgå partnerskaber med et stort antal software- og hardware-selskaber, som skal levere løsninger til Lenovos samlede portefølje.

Selskabet lægger ikke skjul på, at det vil forsøge at udnytte sin position i Kina yderligere. En stor del af Lenovos servere bliver nemlig bygget i hjemlandet Kina, hvor der i dag er meget stor efterspørgsel efter prisbillige servere.

Hovedrivalerne i HPE og Dell får nemlig primært produceret deres servere i hjemlandet USA, hvor produktionsomkostningerne er meget højere end i USA.

Andre store server-producenter - eksempelvis Facebook og Google - designer deres servere i USA, men får dem bygget i Kina og Taiwan.

Læs også:

Klar til serverkrig: Lenovos konkurrenter holder vejret

Først nuppede Lenovo pc-markedet - nu går selskabet efter servermarkedet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere