Artikel top billede

Se de vilde prisdyk: SSD'er fortsætter med at falde i pris

At vælge en SSD-lagerenhed til din computer er ikke længere den samme dyre investering.

Der er mange fordele ved at vælge en SSD frem for en HDD til din computer, men prisen har tidligere absolut ikke været en af dem.

Du har altid kunne få flere gigabyte per kroner i en klassisk harddisk (HDD) end med en Solid State Disk (SSD), men til gengæld giver SSD'er hurtigere skrive- og læsehastigheder.

Men efter længere tids udvikling i prisen for en SSD-enhed, er priserne på SSD'er placeret meget tættere på sine mekaniske fætre.

Alene i sidste kvartal faldt prisen for en SSD for PC-producenterne med 12 procent, hvilket i fremtiden kan betyde enten billigere computere eller computere med mere lagerplads til en lavere pris.

Det skriver PCworld.com, som bygger tallene på en rapport fra DRAMeXchange, der er en afdeling hos analyseselskabet TrendForce.

Vildt prisfald på et år
Baseret på DRAMeXchanges analyse, vil forbrugere snart kunne betale det samme for en 128 GB SSD som de vil betale for en 500 GB HDD.

Et hurtigt kig på Pricerunner og EDBpriser viser, at vi allerede er meget tæt på en matchende pris. Her koster både en 128 GB SSD og en HDD med 500 GB lagerplads mellem 250 og 350 kroner.

Der er dog stadig stor forskel mellem en 500 GB HDD og en 500 GB SSD. Imens du kan købe en 500GB HDD fra WD til 280 kroner, koster den billigste SSD på 500 GB cirka 1.100 kroner. 

Det er dog stadig en stor udvikling i forhold til, hvad 500 GB SSD kostede for bare et år siden. 

Dengang kostede samme Smasung Evo 850 på 500 GB 1.700 kroner, og er altså faldet med næsten en tredjedel af prisen. 

Ligeledes er SanDisk Extreme Pro-SSD faldet med 400 kroner fra 1.200 til 800 kroner i 240GB-størrelsen.

Hvis du vil have en SSD til dit Windows-system på din stationære computer, så koster en 120GB-model fra Kingston omkring 350 kroner i stedet for 500 kroner for et år siden.

Ifølge rapporten fra DRAMeXchange vil det specielt være SSD'er med 250 til 500 GB lagerplads, som i de kommende år vil se den største vækst. Ligeledes vil mængden af SSD'er i bærbare computere stige med 30 procent i løbet af i år.

Dog skal du være forberedt på, at der inden for det kommende år kommer til at ske store ændringer på SSD-markedet, da den nye generation af SSD'er begynder at komme på markedet. Det kan du læse mere om her: 

Store omvæltninger på storagemarkedet: SSD står til at vinde det hele

Læs også: Dyr og dejlig: Her er verdens største SSD-disk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere