Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Microsoft vil forære cloud-tjenester væk for syv milliarder kroner

Microsoft vil forære cloud-tjenester væk for næsten syv milliarder kroner til organisationer, som ikke har penge til at købe selv.

Microsoft vil over de kommende tre år forære cloud-services for en milliard dollar - cirka syv milliarder kroner - væk til forsknings-projekter og NGO'er, der ellers ikke har penge på budgetterne til store it-løsningerne.

Sådan lyder det fra selskabet, der i vid udstrækning er i færd med at lægge hele forretningen om til at være baseret på forskellige former for cloud-løsninger.

Ifølge Microsofts topchef, Satya Nadella, vil Microsofts cloud-løsninger med donationen blive tilgængelig for 70.000 nonprofit-organisationer og NGO'er og 900 universiteter verden over.

Samtidig ligger det i kortene, at Microsoft er interesseret i at udbrede sine løsninger til nye områder i håbet om, at det kan skabe nye kundeforhold i fremtiden.

'Kan åbne for hemmeligheder'

Ifølge et blog-indlæg fra Microsoft-direktør Brad Smith kan cloud-tjenester ‘åbne for de hemmeligheder, som data bærer på, på måder, som skaber ny indsigt og fører til gennembrud" inden for både teknologi, økonomi og sociale sammenhænge.

Han skriver desuden, at Microsoft planlægger at udvide antallet yderligere efter 2017, hvor selskabets gratis-løsninger gerne skal anvendes af 70.000 organisationer.

Satya Nadella deltager i denne uge i det økonomiske topmøde i Davos i Schweiz, hvor det blandt andet har været drøftet, hvordan fordelene ved cloud-teknologierne og eksempelvis områdets fordele indenfor data-analayse og ligndende, kan udbredes.

I et blog-indlæg beretter Satya Nadella om, hvordan verden bør forsøge at undgå, at de store fordele og muligheder, der ligger i den store digitale revolution, kun kan høstes af rige samfund.

Læs også: Microsoft Danmarks nye topchef: Her er min plan med Microsoft

Microsoft stiftede fornylig en helt ny forretningsdivision under navnet "Microsoft Philanthropies," der får til opgave at fordele tjenesterne for den runde milliard dollar.

De tilbudte løsninger kommer til at dække både Azure (applikationer og storage), CRM Online (håndternig af eksempelvis donorer og modtager) og Enterprise Mobility Suite (håndtering af enheder, applikationer og data).

Microsoft har i de senere år foræret cloud-tjenester væk til omkring 600 forsknings-projekter under Microsoft Azure Research-programmet.

Facebook og andre af de store tech-firmaer arbejder på lignende vis med gratis-programmer, som dog fra flere sider er blevet mødt med en vis skepsis, da de regnes for at have til formål at rekruttere nye brugere, som risikerer at blive tvunget til at betale, når først der er opstået et afhængighedsforhold.

Læs også:

Gør dig klar til 'New IT' - her er fem hovedtemaer for it-chefen i det kommende år

Store udfordringer for it-afdelingerne: Mange vil snart få behov for andre medarbejdere

Disse banebrydende begivenheder kom til at spille en afgørende rolle for it-industrien




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere