Artikel top billede

Apple i stort EU-torskegilde: Risikerer ekstra skatteregning på 55 milliarder kroner

Apple risikerer en ekstra skatteregning på 55 milliarder kroner i Europa, efter EU har indledt en skattesag mod it-giganten. Apple kan dog vise sig kun at være en af flere it-giganter, der skal have kigget skattebetalingerne efter i sømmene.

It-giganten Apple risikerer at skulle betale en særdels stor ekstra skatteregning i EU, der kan løbe helt op i 55 milliarder kroner.

Det skriver finansmediet Bloomberg på baggrund af egne analyser, efter Apple i flere år blandt andet har brugt datterselskaber i Irland for at undgå store skattebetalinger.

Således stammer 55 procent af Apples omsætning på markeder uden for USA, mens æbleselskabet på de fremmede markeder betaler omkring 1,8 procent i skat.

Afgørelsen i sagen falder måske så tidligt som i marts, og Apple har ifølge Bloomberg udtalt, at selskabet vil appellere en eventuel negativ afgørelse.

Flere følger med

I Danmark har Skats åbne skattelister også vist et særligt mønster med it-selskaber, hvor eksempelvis Google med en omtrentlig omsætning på to milliarder kroner i Danmark lægger 3,3 millioner skattekroner.

De danske skattelister viser også, at it-giganter som IBM, Oracle og Fujitsu slet ikke betaler skat i Danmark.

På EU-niveau er Apple formentlig kun toppen af isbjerget, da EU også forventes at åbne skattesager mod eksempelvis alt-muligt-it-handleren Amazon.com og fastfood-kæden McDonalds.

Sagerne med manglende skattebetaling fra globale selskaber i Europa været en varm kartoffel i flere år.

For godt et år siden lovede den tidligere skatteminister Benny Engelbrecht (S) over for Computerworld, at skattehullerne på både dansk og europæisk plan skulle lukkes.

Det kan du læse mere om her: Skatteminister blæser til angreb: Vil lukke it-giganters smutvej til skattely i 2015

I første omgang skal vi vente til foråret for at se, om truslerne fra myndighederne nu også bliver ført ud i livet. 

Læs også:
Skyldnere slipper ikke: Lovændring redder milliarder af kroner efter Skats it-katastrofe

Politikerne banker hårdt i bordet: It-skandalerne skal føre til ændringer i den danske lovgivning




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.