Office XP udgives 31. maj

Ifølge Microsoft bliver Office XP udgivet i Danmark den 31. maj. Office XP har fået flere nye brugervenlige funktioner.

Fire versioner

Microsoft udgiver den 31. maj Office XP i Danmark. Den endelige pris kendes ikke endnu, men den kommer formentlig til at ligge på omkring 3-4.000 kroner. Office XP udgives som udgangspunkt i fire forskellige versioner: En standardversion, en professionel version, en professionel specialudgave samt en version rettet imod udviklere.

Standardversionen indeholder Word 2002, Excel 2002, Outlook 2002 og PowerPoint 2002. Den professionelle version kommer med Access database, Word, Excel, PowerPoint og Outlook. Den såkaldte professionelle special version med Frontpage 2002. Udviklerversionen kommer med FrontPage, SharePoint Team Services, Publisher 2002 og andre udviklingsværktøjer.

For at bruge Office XP anbefaler Microsoft, at der benyttes Windows 2000 Professional på en computer med mindst en Pentium III processor og 128MB RAM. Nogle funktioner i Office XP kræver ekstra systemressourcer. Minimumskravene kan ses på Microsofts site om Office XP. Microsoft ved endnu ikke, hvornår Windows XP udgives i Danmark, men det forventes, at den udgives i 3. kvartal i år. For at kunne bruge Office XP skal man som minimum have Windows 98.

Der er kommet flere nye funktioner i Office, der er produceret for at gøre det lettere for den almindelige bruger. Det drejer sig blandt andet om "I-mærker" (smart tags), opgavebjælker (Task Panes) og "Send for review". XML er selvfølgelig også understøttet i Office XP, da XML-understøttelse er en del af Microsofts .Net strategi. Men som standard indlejres XML-mærker ikke i dokumentet.

Den meget upopulære papirclips-assistent er i Office XP slået fra som standard.

Hvis en Office XP applikation er ved at gå ned, får man som noget nyt mulighed for at gemme det dokument, man er ved at arbejde på, inden applikationen går ned. Fejlmeddelelserne er også blevet mere brugervenlige og forståelige.

Funktioner

De nye I-mærker findes i blandt andet Word og Excel. I-mærkerne vises eksempelvis ved navnegenkendelse, når Office applikationen udfører automatiske funktioner eller når en bruger laver en fejl i en Excel formular, og giver derefter brugeren mulighed for at lave ændringer til den udførte handling.

Hvis Word eksempelvis genkender et navn, vil navnet blive understreget og markeret med et lille I-mærke. Hvis man peger med musen på I-mærket, vil der fremkomme en række muligheder, såsom at det genkendte navn skal sættes som modtager i en e-mail.

Mange af I-mærke-funktionerne findes i forvejen i andre versioner af Office, men det er nu gjort lettere for brugerne at benytte dem. Det er muligt at lave sine egne I-mærker ved at bruge et SDK (software developer kit) samt Visual Basic eller Visual C++.

Opgavebjælken er et nyt felt, som samler alle brugerens vigtige arbejdsopgaver, hvorfra brugeren kan søge, åbne dokumenter, se indholdet af udklipsholder med videre. Det er dog en ulempe med opgavebjælken - den fylder 10-15 % af skærmbilledet, hvilket ikke er så praktisk.

Funktionen "Send for review" gør det lettere at være flere brugere, der arbejder på samme dokument. Hvis man eksempelvis har skrevet et brev og gerne vil have det gennemlæst af en anden inden afsendelse, kan man sende brevet i en e-mail. Den anden person skriver sine forslag til ændringer direkte i brevet, hvor ændringer bliver markeret med en anden farve.

Hvis der er flere personer, der kommer med ændringer, markeres hver persons ændringer med hver sin farve. Når man får ændringer tilbage, bliver disse samlet i et dokument med alle ændringerne. Man kan så vælge, at ændringer lavet af en bestemt person ikke skal med, mens ændringer lavet af en anden person skal med. Man kan selvfølgelig også kombinere flere personers ændringer. "Send for review" funktionen virker også sammen med Office 97 og Office 2000, men det er kun XP brugeren, der får forskellige farvemarkeringer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere