Artikel top billede

Sitecores CEO, Michael Seifert, kan glæde sig over voldsom vækst i forretningen. Men prisen har været et voldsom fald i selskabets overskud. (Foto: Erik Refner)

Ved at kvæles i succes: Vild vækst har ædt Sitecores overskud

Det danske CMS-firma Sitecore er ved at blive kvalt i sin egen succes. Kunderne er vilde med selskabets web-løsninger, men den voldsomme vækst presser omkostningerne i vejret og har nu ædt hele overskuddet. Det har tvunget det danske software-firma til at sadle om.

Det kan være svært at få de økonomiske ender til at mødes, hvis man vil være med til at definere et helt nyt it-marked.

Den sandhed mærker det danske software-firma Sitecore, som trods voldsom vækst, må indkassere et reelt nulresultat i sit regnskab for 2014/15.

Sitecore firma har i en årrække været globalt førende inden content management (CMS) og er helt i front med udvikling af personaliserede marketing-løsninger til store globale kunder.

Successen understreges af, at Sitecore to gange har snuppet titlen som bedste danske it-virksomhed i Computerworlds Top 100.

I løbet af det seneste regnskabsår sprintede Sitecores omsætning langt forbi milliarden fra 838 millioner til 1.136 millioner kroner - en stigning på 36 procent.

Boom i omkostninger

Men den imponerende vækst har udløst et voldsomt boost i omkostningerne på især personalesiden, hvor antallet af ansatte er steget fra 755 til 938.

Det har ikke været godt for indtjeningen, og på bundlinien skrumper overskuddet før skat fra 54 millioner til mere beskedne fem millioner kroner.

Udviklingen har fået alarmklokkerne til at ringe hos Sitecore, som i regnskabet beretter om en større omkalfatring af virksomheden og reduktion i bemandingen. Det skal ifølge Sitecores CEO og stifter Michael Seifert sætte virksomheden i stand til at skabe profitabel vækst i fremtiden.

"Vi er i flere år vokset i et forrygende tempo, og vi kan ikke altid have vild vækst og samtidig have en høj bundlinie. Vi er skiftet fra en meget lokal forretningsmodel, hvor alt var styret på landebasis til, at vi i dag har en globaliseret model, hvor vi har centraliseret HR, finans, marketing og salg. Det er et større skift, som gør det lettere at skalere vores forretning og investere i udvikling," siger Michael Seifert til Computerworld.

Han dog ønsker ikke at sætte tal på sine forventninger til Sitecorese næste regnskab.

Satser på helt nyt marked

Sitecores CMS-løsninger har høstet stor anerkendelse fra analysefirmaer som Forrester og Gartner, og de seneste år har man især satset stærkt på udvikling af løsninger til såkaldt context marketing.

Det er et nyt marked, som ifølge Michael Seifert er langt fra færdigudviklet, og hvor potentialet er "mange gange større" end traditionel CMS.

"Context marketing er den næste store ting indenfor marketing, hvor indholdet i dine budskaber til passes til den sammenhæng - context - det optræder i. Alle marketing-folk vil gerne personalisere deres budskaber. Men for at få det rigtige indhold ud til modtageren, skal du kende historikken for det enkelte individ," fortæller Michael Seifert.

"Med vores teknologi bliver den enkelte virksomhed mere relevant for sine kunder. Virksomheder konkurrerer på kundernes oplevelse af deres brand. Derfor bliver det endnu mere afgørende at kunne ramme kunderne på den rigtige måde," siger han.

Læs også:
Her er Sitecores guldrandede vinderopskrift: Forretning, salg, opfølgning

Ny Gartner rapport om Web Content Management - hvad skal man vælge ?




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Sr. Test Analyst

Unik System Design A/S

Udviklingschef
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere