Artikel top billede

Foto: PepsiCo.

Pepsi hælder i næste uge billige Android-smartphones ud til kineserne

Colafabrikanten Pepsi har indgået et nyt partnerskab med en smartphone-bygger om at konstruere Pepsi-telefonen P1. Danskere vil dog i første omgang ikke kunne få fingrene i den billige Android-telefon.

It-selskabet Google udfordrer bankerne med betalingsservices. Microsoft udfordrer hardware-producenterne med sin nye Surface Book.

Og nu er det så colafabrikanten Pepsis tur til at indtage nye markeder med en smartphone målrettet det kinesiske marked.

Ja, du læste rigtigt: Pepsi vil i fællesskab med en licenspartner i næste uge tilbyde kinesere smartphonen P1, der er funderet på Android 5.1 og som vil koste omkring 1.350 kroner.

Det skriver Reuters, hvor en talskvinde fra Pepsi forklarer, at colafabrikanten ikke skal ud og bygge smarte telefoner ved siden af sukkervandet. Derimod er der tale om en branding-kampagne.

"Den bliver kun tilgængelig i Kina, og dette fremstød sker på samme måde, som andre globalt markedsførte produkter, som inkluderer beklædning og accessories," lyder det fra Pepsis talskvinde til Reuters.

Sådan bliver telefonen

Udover nu at gå ind på mobilmarkedet har Pepsi tidligere samarbejdet med en række forskelligartede selskaber.

Dette samarbejder tæller blandt andet markedsføring af danske Bang & Olufsens hovedtelefoner i Pepsi Cola-kapsler og også den italienske skofabrikant Del Toro.

På smartphoneområdet har colafabrikanten ikke ønsket at fortælle om, hvilken smartphone-bygger der skal konstruere den kommende Android-telefon.

Det forlyder fra mobilnyhedssitet Mobipicker.com, at P1 får specifikationer, der er anstændige uden at være prangende.

Mobipicker skriver, at specifikationerne bliver en 5,5 tommer skærm, 1080 pixel skærm, 1,7 GHz MT6592 SoC-processor, 2 gigabyte RAM og en storagekapacitet på 16 gigabyte. Dertil kommer to kameraer, hvor hovedkameraet er på 13 megapixels, mens frontkameraet 5 megapixels.

Læs også: Prisbomber: Er tiden løbet fra smartphones til 5.000-6.000 kroner?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere