Artikel top billede

Google sender sit sociale medie mod slagtebænken

Det sociale medie Google+ har i flere år været udset som den allestedsnærværende adgangsnøgle til hele Google-universet. Det gør Google nu op med.

Facebook-konkurrenten Google+ fra det verdensberømte søgemaskineselskab har haft et kort og hårdt liv på nettet.

Det sociale medie Google+ med en halv milliard brugere på toppen for to år siden har således aldrig formået at svinge sig op på samme popularitetsniveau som eksempelvis Facebook, Twitter og Instagram.

Nu ser det ud til, at Google tager konsekvensen af den manglende opbakning ved at hakke det sociale medie op i mindre bidder for Google-brugerne.

Eksempelvis har det tidligere været nødvendigt bruge en Google+-konto for at kommentere på Youtube-videoer, hvilket Google nu laver om på.

Også fotografier fra Google+ Photos bliver flyttet til en ny foto-app, ligesom lokationsdelinger rykker mod Hangouts og andre steder, som Google mener, at de tilhører.

Tog fejl flere gange

Det skriver selskabet på sin officielle blog, hvor penneføreren er Bradley Horowitz, der er vicepræsident for Googles afdeling for streams, foto og deling af indhold.

Læs også: Google-chefs afsked skaber rygter: Er de ved at slagte Google+?

Han beskriver Google+'s fireårige rejse og fremtidige færd på denne måde i indledningen af bloggen:

"Mens vi virkelig fik godt fat i visse ting, så har vi har vi bagklogskabens lys foretaget nogle valg, som vi bliver nødt til at genoverveje. Derfor vil vi i de kommende måneder nogle vigtige ændringer," skriver Bradley Horowitz.

Han forklarer Google+'s mindre betydningsfulde rolle på denne måde:

"Folk har fortalt os, at adgangen til al deres Google-materiale med én konto gør livet en del nemmere. Men vi har også hørt, at det ikke giver mening, hvis denne ene identitetsskabende adgang er ens Google+-profil i alle andre Google-produkter," skriver Bradley Horowitz.

Google+ ikke længere adgangsnøglen

Han fortæller, at adgangsnøglen til Google-universet bliver Google Account - ens Google-login - hvis man vil dele indhold, kommunikere, bygge en Youtube-kanal og meget mere. Ændringerne træder i kraft i løbet af de kommende måneder.

"Youtube bliver en af de første produkter, der gennemgår denne forandring," lyder det fra Bradley Horowitz.

Læs også: Google+ og de mange millioner ubrugelige brugere

Samtidig understreger han, at ens Google-konto ikke vil være søgbar, som det eksempelvis er tilfældet med folks Google+-konti.

"For folk, der allerede har oprettet en Google+-profil uden planer om at bruge den, så vil vi tilbyde bedre løsninger for at styre og fjerne disse offentlige profiler," skriver Bradley Horowitz på Google-bloggen.

Modtagelsen på bloggen blandt Googles fans og følgere er ret blandede.

Flere er forvirrede over ændringerne og ikke mindst Google+'s fremtidige og langt mindre betydningsfulde tilstedeværelse i Google-universet.

Andre konstaterer bare tørt, at Google+ aldrig blev den succes, som Google selv havde håbet på.

Læs også:

Der er tre (og kun tre) måder, det næste store sociale medie kan opstå på

Emailens endeligt? Derfor er Google på vej mod en ny slags mail-service




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere