Artikel top billede

(Foto: Janice Chan)

Netflix losser danske priser i vejret

Streaming-tjenesten sætter nu priserne kraftigt i vejret i Danmark. Men måske skal du først betale om et år. Læs hvorfor.

Netflix sætter nu priserne i Danmark op med ti kroner per abonnement.

Et standardabonnement hos Netflix stiger således fra 79 kroner til 89 kroner.

Basispakken koster nu 79 og Premium-udgaven, hvor man kan se på op til fire skærme på samme tid, løber op i 119 kroner.

Prisstigningerne er allerede trådt i kraft.

Gamle venner belønnes

Hvis du allerede har en Netflix-konto, vil du modtage en mail med de nye priser.

Mailen indeholder dog også en god nyhed i og med, at eksisterende medlemmer først vil blive omfattet af prisstigningen om et år.

Netflix begrunder prisstigningen med, at der vil komme flere udgivelser på tjenestens menukort.

"For også fremover at kunne tilføje flere tv-serier og film, bl.a. Netflix-serier som Orange Is the New Black og Marco Polo, hæver vi prisen for nye medlemmer fra 79 kr. til 89 kr. for abonnementet to skærme ad gangen. Som tak for, at du i forvejen er medlem af Netflix, garanterer vi, at dit nuværende abonnement og abonnementsprisen vil forblive uændret i ét år," står der i mailen fra streaming-giganten.

Netflix-bossen har i øvrigt tidligere fortalt, at piraterne er skyld i prissætningen.

"Piratkopiering er styrende for priserne i områder med stor piratvirksomhed uden for USA. Vi ønsker ikke at sætte prisen for højt i disse områder, da vi er nødt til at konkurrere med piraterne," har Netflix' finansdirektør David Wells, tidligere fortalt.

Det kan du læse mere om her:
Netflix sætter prisen efter piraternes priser

Af det udsagn og de nye stigninger må vi vel så kunne udlede, at der ikke er mange filmpirater tilbage i Danmark.

Læs også:
Snyd ikke dig selv: Få mere ud af Netflix, Spotify, Office og iTunes

Test: Netflix, HBO Nordic, YouBio og ViaPlay - hvem vinder?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere