Artikel top billede

0-dagssårbarhed rammer Java - Oracle knokler

Koden til Oracles Java-software er blevet ramt af en sårbarhed, der endnu ikke kan lukkes med en opdatering. Oracle knokler på en løsning, men der er ingen grund til panik i Danmark.

Sikkerhedsfirmaet TrendMicro har identificeret en hidtil ukendt sårbarhed i JavaJRE, hvor der endnu ikke er udviklet en sikkerhedslap.

Det, der også kaldes for en 0-dagssårbarhed.

Fra sikkerhedsfirmaet CSIS lyder det, at sårbarheden allerede anvendes aktivt af en APT (advanced persistent threat)-gruppe, som traditionelt udvælger mål i vesten, og tidligere er gået efter større organisationer som NATO og EU samt mål i USA.

APT-truslen anses også for at være et af de største sikkerhedsproblemer i Danmark lige nu.

Det kan du læse mere om her: Her er den største sikkerhedstrussel mod danske virksomheder lige nu: Har du hørt om APT?

Oracle, der står for vedligeholdelse af koden til Java, har erkendt problemet og fortæller, at der knokles på at rette det.

Kun i den nye version af Java

Sårbarheden er registreret i den nyeste udgave af JavaJRE i version 1.8.0.45, men den er ikke registreret i de ældre versioner som 1.6 og 1.7.

Det betyder dog ikke, at man bare kan nedgradere sin Java-installation, fordi de ældre versioner er sårbare overfor andre kritiske svagheder, der er rettet i den nye version.

Foreløbig skal vi dog ikke være bekymrede i Danmark.

"Vi har ingen indikation af, at der er mål i Danmark, som er berørt af denne kampagne. Af samme grund ser det ud til, at sårbarheden foreløbig kun anvendes i målrettede spear phishing-angreb," oplyser CSIS.

Den kode, der misbruger sårbarheden i JavaJRE, installerer en bagdør på sårbare systemer - hvilket i øjeblikket vil sige alle Java-installationer, da der ikke er udviklet en patch af Oracle.

"I første fase afvikles kode i hukommelsen, som installerer en dropper, der forbinder sig til en stribe domæner, der henter hovedkomponenten. Den binder så maskinen ind i et botnet," forklarer CSIS.

0-dagssårbarheden findes i både Linux- og Windows-versionerne.

Angrebene foregår gennem en mail, der har et indlejret link, som ofret skal lokkes til at klikke på.

Løsningen på problemet er derfor at undgå at gøre netop det, indtil Oracle kommer med en sikkerhedslap.

Læs også:
Stort data-læk afslører hemmelige it-sårbarheder

Så hurtigt og nemt kan din computers BIOS hackes

Sådan kommer du i gang med at forsikre dig mod hacker-angreb




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere