Artikel top billede

Danske it-folk idømt lange fængselsstraffe for momssvindel i million-klassen

Tre tiltalte skal flere år i fængsel for svindel med moms i den tidligere it-forhandler Multimedia World.

Byretten på Frederiksberg har torsdag idømt tre mænd lange fængselsstraffe for deres rolle i en af de senere års største sager om momssvindel.

De tre stod tiltalt for i perioden fra 2007 til 2009 at have unddraget staten momsbetalinger på op mod 50 millioner kroner fra it-butikken Multimedia World og indkøbsselskabet Leevia.

For den hovedtiltalte i sagen, Sagib Hussain, lød dommen på fire års fængsel.

Han skal desuden tilbagebetale de omkring 47 millioner kroner, som staten ifølge dommen er blevet snydt for.

De to andre dømte er Asif Mahmood og Kaiser Raja, som begge skal tre et halvt år bag tremmer.

Alle tre tiltalte er desuden hver især idømt bøder på mellem 41 millioner kroner og 47 millioner kroner.

De dømte har nu 14 dage til at afgøre, om de vil anke sagen til Østre Landsret.

Anklager i sagen, Boye Petersen, siger i en kommentar til byretsdommen:

"Vi er tilfredse med, at retten har vurderet sagen på samme måde som os og har fulgt vores strafpåstand."

Har strakt sig over seks år

Sagen begyndte, da Skat i 2009 lukkede it-butikken Multimedia World på Falkoner Allé på Frederiksberg.

Selskabet blev derefter erklæret konkurs.

De dømte har desuden stået bag onlinebutikken Getmore, som i forbindelse med politiets og Skats efterforskning blev erklæret konkurs i efteråret 2010.

Sagen har trukket ud i årevis, hvilket har været genstand for kritik fra både de tiltaltes forsvarer og Foreningen af insolvens-advokater.

Det kan du læse mere om her: Statsadvokaten kræver svar: Politiet skal redegøre for Getmore-smøl

Det har ikke været muligt for Computerworld at få en kommentar fra de dømte eller deres forsvarer.

Her kan du læse mere om Getmore og Multimedia World.

Læs også:

Kammeradvokaten lukker Getmore-selskaber

Hundredevis af kreditorer taber penge på Getmore

Politiet klar med spektakulær svindelsag mod online-forhandlere

Opdateret klokken 14:10 med kommentar fra anklager Boye Petersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere