Artikel top billede

HP's indtjening styrtdykker med 21 procent - alarmklokkerne bimler

HP's indtjening er faldet med 21 procent på en omsætning, der er blevet mindre i nu 15 kvartaler i træk. Alle alarmklokker bimler.

HP bliver presset af forandringer i markedet. Selskabets indtjening er faldet med hele 21 procent i det seneste regnskabskvartal i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Samtidig er selskabets omsætning faldet med syv procent til knap 171 milliarder kroner.

Det betyder, at HP's omsætning nu er faldet i i alt 15 kvartaler i træk.
På indtjeningssiden er det især gået tilbage for HP's forretning inden for service-løsninger til virksomheder, som i alt er faldet med 16 procent i forhold til samme kvartal i fjor.

Det er alvorligt, fordi HP's enterprise service division udgør omkring en femtedel af den samlede HP-forretning. Derfor har tilbagegang på dette område konsekvenser for hele HP.

Alvoren øges kun af, at netop service-området er blandt de områder, som der er rigtigt store fremtidsforventninger til i en tid, hvor erhvervslivet i stort omfang er begyndt at betragte it som et effektivt middel til at banke konkurrenterne, effektivisere processer og øge indtjening.

Pc-forretning vokser lidt

Til gengæld går det fornuftigt med den klassiske pc-forretning, som er vokset med fem procent. HP mener selv, at opblomstringen skylde Windows XP's endeligt, der har ført til, at mange forbrugere har været i markedet for at købe ny pc.

Samlet lander HP's indtjening på en rund milliard dollar (6,7 milliarder kroner) i kvartalet - hele 21 procent mindre end i det tilsvarende kvartal i fjor.

HP har i årevis kæmpet med at få gang i væksten igen, men det har indtil videre været uden held i en tid, hvor flere af de store, gamle it-selskaber som CSC, IBM, HP og Microsoft har igangsat markante kurs-ændringer for at forsøge at modstå presset fra især mindre og langt mere agile konkurrenter.

HP har således besluttet at splitte selskabet op i et selskab, der skal sælge pc'er og printer samt i andet selskab, HP Enterprise, der skal sægle data-center-udstyr, software og enterprise-services.

Det kan du læse mere om her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

CSC meddelte fornylig, at selskabet på lignende vis skal splittes op i to.

Det kan du læse mere om her: Slut med CSC som vi kender det: Bliver delt op i to kæmpe-forretninger

Også IBM er presset og har alene i det seneste år sagt farvel til mange tusinder ansatte: IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 - og flere kan være på vej

Microsoft har samtidig droppet sit fokus på Windows og satser fuldt og helt på cloud'en som bærende forretning, mens Dell forsøger at blive noget inden for musikken på service-området.

Du kan læse om Dell's udfordringer og ambitioner i denne reportage fra selskabets hjemby, Austin.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren