Artikel top billede

Sådan kunne Islamisk Stat sende stor fransk tv-station i sort

En farlig mail, et tankeløst dobbeltklik, og så kom hackerne ind på netværket hos stort fransk tv-station, der gik i sort og mistede kontrollen over sin hjemmeside i sidste uge.

Onsdag i sidste uge blev den franske tv-station TV5 ramt af så seriøse hackerangreb, at tv-stationens sendeflade gik i sort og dens website og sociale medie-sider ligeledes røg ud af kontrol.

Hackerne uploadede herefter blandt andet billeder af maskerede mænd på TV5's Facebook-side som en advarsel til Frankrig om at holde igen med militære operationer imod Islamisk Stat.

Computerworld har været i kontakt med den franske afdeling af sikkerhedsselskabet Fortinet, der har kigget nærmere på, hvordan hackerne muligvis har tiltusket sig adgang til TV5's netværk.

"Vi har tidligere set angreb mod den franske avis Le Monde og amerikanske medier, og det er altid samme angrebsmetode ved at sende en mail med en farlig vedhæftet fil til en eller flere navngivne personer i mediehusene," forklarer Fortinets cyberkriminalitets-ekspert Guillaume Lovet.

Fra farlig mail til sort skærm

Han forklarer, at så snart den vedhæftede fil er blevet åbnet, bliver der en trojaner placeret på ofrets computer, hvorefter hackerne kan få netværksadgang.

"Dette er en meget almindelig teknik, og den er ikke særligt avanceret fra et teknisk synspunkt," forklarer Guillaume Lovet.

At tv-kanalen kunne gå i sort, kan Guillaume Lovet ikke give et endegyldigt svar på, da han ikke kender efterforskningspapirerne til bunds.

"Hvis vi ser på 'cyber-jihadisterne' i dag, så har deres oprindelige formål formentligt været at få brugernavne og passwords til kanalens sociale medier," vurderer Guillaume Lovet.

Han kalder den sorte tv-skærm oveni hackerangrebet for en følgevirkning angrebet frem for, at hackerne rent faktisk havde kontrol over sendefladen.

XP kan have været indgangen

Guillaume Lovet fortæller, at stort set alle mediehuse med en tilstedeværelse på sociale medier og på nettet, i ny og næ kan forvente angreb.

Hvis der skal hackere til at overtage sendefladen, som man eksempelvis kender det i filmen 'V for Vendetta', er det mest sandsynlige scenarie dog, at der står en it-muskuløs stat bag sådan et angreb.

Her har der derimod med al sandsynlighed været tale om et angreb uden de allermest sofistikerede værktøjer.

"Det ser ud til, at trojaneren benyttede et VBS-script, som ikke engang kører på Windows 7. For at den slags trojanske heste kan køre, skal vi tilbage til Windows XP. Og hvis TV5 har Windows XP kørende på sit netværk, er det ret opsigtsvækkende," lyder Guillaume Lovets vurdering.

Passwords stod på skærmen

At sikkerheden hos TV5 måske ikke er den højeste i verden, kan den britiske nyhedsstation BBC berette om.

For da den franske tv-station France 2 var ude og tale med medarbejderne om hackerfrustrationerne torsdag formiddag i sidste uge, kunne nogle tv-seere se, at stationens password til Twitter og Instagram hang på skærme bag den franske journalist Guillaume David Delos.

Umiddelbart var de filmede passwords for utydelige for det menneskelige øjne, men flere bloggere har senere hævdet, at de har kunnet få adgang til TV5's Youtube-kanal.

En anden fransk tv-station hævder, at dens kameraer fangede bruger-passwords på gule post-it-sedler klistret på computerskærme, da den var ude og lave dækbilleder fra TV5's lokaler.

Islamisk Stat sender dødstrussel mod Twitter-stifter efter konto-lukning


Anonymous i krig: Fjern lige disse 9.200 Twitter-konti




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere