Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Derfor overvejer TDC salg af TDC Hosting: Vender hver en sten

Et frasalg af TDC Hosting kan give god mening for TDC - men hvordan hænger det sammen med TDC's satsning på erhvervskunderne?

TDC's melding om, at selskabet nu sætter gang i en "strategisk gennemgang af TDC Hosting," der potentielt kan føre til et frasalg, skal ses som et udtryk for, at koncernen vender hver en sten i øjeblikket.

Sådan lyder det fra tele- og aktieanalytiker Morten Imsgard, Sydbank.

"Måske er der nogen, der allerede har henvendt sig og vist interesse for TDC Hosting, eller måske TDC bare sætter gang i det for at se, om der kan være interesserede derude," siger han til Computerworld.

"TDC er i øjeblikket i gang med at vende hver en sten, og det her er nok også et udtryk for, at TDC ønsker at fokusere på det, der virkelig er kerneforretningen, og det er hostingdelen trods alt ikke. Den fylder en ret lille del i koncernen."

Men man hører jo gang på gang TDC fortælle, hvor vigtig erhvervsdelen af koncernen er, og TDC Hosting er vel også vigtig i forhold til erhvervskunderne?

"Ja, det kan man sige, men jeg tror, at TDC overvejer, om det også betyder, at det er nødvendigt selv at eje hostingdelen i form af datacentrene."

"Det kan være, at det bedre kan betale sig at indgå partnerskaber med nogle af de store it-virksomheder, der alt andet lige har større muskler på området," siger Morten Imsgard.

Hvem bliver køberen?

Sydbank-analytikeren ser ikke umiddelbart tele-konkurrenter som eksempelvis Telia eller Telenor som de mest oplagt købere af TDC Hosting, selvom de også satser på erhvervskunderne.

Morten Imsgard mener snarere, at det er store it-selskaber, der arbejder med hosting og outsourcing, der er de oplaghte kandidater.

Det skyldes, at hosting-forretningen har mere karakter af en it-virksomhed end en televirksomhed, mener han.  

TDC oplyser i dagens fondsbørsmeddelelse, at der er tale om en gennemgang af TDC Hosting, som kan - men ikke nødvendigvis vil - munde ud i et frasalg.

"Den strategiske gennemgang kan/kan ikke føre til et salg af TDC Hosting. Der kan ikke gives nogen sikkerhed for, hvornår et sådan salg vil ske, hvis det overhovedet sker," står der i selskabsmeddelelsen.

Ifølge TDC har TDC Hosting, der er en del af TDC-koncernen, cirka 350 ansatte. TDC Hosting opererer i både Danmark og Sverige og råder over 18 datacentre fordelt på begge lande.

TDC Hosting leverer forskellige typer af ydelser og produkter indenfor it-drift og hosting, og drifter eksempelvis ifølge eget udsagn "mere end 300 Microsoft SQL-servere" og "leverer software-lejelicenser til 22.000 Exchange-brugere."

TDC Group fik i 2014-årsregnskabet et overskud før skat, afskrivninger og renter (EBITDA, red.) på 9,8 milliarder kroner, mens omsætningen i 2014 landede på lidt mere end 23 milliarder kroner.

Omsætningen er faldet med 2,7 procent i forhold til 2013, ligesom også EBITDA-resultatet er 1,8 procent lavere end i 2013.

Læs også:

TDC åbner for kæmpe frasalg: Vil - måske - sælge TDC Hosting

Carsten Dillings trepunktsplan: Nu skal kundeflugten fra TDC stoppes




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Kinaxis Solution Architect

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Architect

Netcompany A/S

Software Developer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
Sæt professionel døgnvagt på din it-infrastruktur