Artikel top billede

Google ændrer i søge-algoritmen: Får alvorlige konsekvenser for web-sites

Om halvanden måned skruer Google gevaldigt på sine søgealgoritmer, når du søger fra din mobiltelefon eller tablet. Søgeresultaterne bliver fremover prioriteret efter mobilvenlighed, hvilket kan sende dit site til bunds i søgeresultaterne.

21. april ændrer Googles søgemaskine resultaterne væsentligt, når du søger fra en mobil-telefon.

Selskabet har meldt ud, at mobilvenlighed om halvanden måneds tid blive et vægtigt parameter for at komme helt frem på den eller de første sider med søgeresultater på verdens mest populære søgemaskine.

Udover dine egne søgninger efter sommerferier og bageopskrifter får prioritering alt efter mobilvenligheden på diverse sites om ferier og opskrifter, får ændringen også stor betydning for de webmasters, der arbejder med søgemaskineoptimering.

"Ændringen vil påvirke for mobilsøgninger på alverdens sprog, og den vil få betydelig indvirkning for vores søgeresultater. Samtidig vil brugerne finde det lettere at få relevante søgeresultater i høj kvalitet, der er optimeret til deres enheder," skriver Google på sin blog.

Herefter henviser Google i sit blogindlæg til selskabets guide i mobiloptimering af websites.

Favoriserer apps

Udover mobilvenligheden vægtes højere fra slutningen af april, har Google allerede pillet ved sine søgealgoritmer, så det nu er blevet nemmere at finde apps for brugere, der er logget ind i søgegigantens univers.

"Vi kan dermed vise indhold fra indekserede apps på mere fremtrædende placering i søgeresultaterne," skriver søgeselskabet.

At Google mener det seriøst med fremvisningen af apps, vidner selskabets køb af et webdomæne for 166 millioner kroner om.

For at finde ud af, hvordan du implementerer indekseringen til din app, linker Google til sin guide i netop app-indeksering.

"Mens flere mennesker bruger mobilenheder til at gå på nettet med, er vi nødt til at ændre vores algoritmer til dette brugsmønster," forklarer Google med Android-miljøet under sine vinger de to ændringer med.

Skruer på algoritmerne 
Det er dog langtfra første gang, at Google vælger at skrue på sine søgealgoritmer for at tilgodese visse behov.

I sommer blev almindelige HTTP-sites forfordelt over for de mere sikre HTTPS-sites hvor S'er står for 'secure' (sikker).

Andre gange sker tuningen af søgealgoritmerne mere i det skjulte.

For at ændre i søgeresultaterne har Googles teknikere efter sigende mere end 100 håndtag at skrue på for at fremhæve det ene eller andet søgeparameter.

Læs også:
Google følger i Apples fodspor: Nu får Flash dødsstødet


Google tager billed-genkendelse til et nyt niveau




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere