Artikel top billede

Apple frigiver dansk udgave af Siri: Derfor kommer den nu

Blot få måneder før frigivelsen af Apple Watch lancerer Apple nu en dansk udgave af stemmestyringsfunktionen. Og det er næppe et tilfælde.

Apples digitale assistent Siri kommer nu i en dansk udgave.

Det skriver det amerikanske Apple-medie 9to5mac.

Ifølge det amerikanske medie har Apple netop udsendt en ny beta-version af iOS (iOS 8.3), hvor der er blevet tilføjet otte nye sprog til Siri. Her i blandt dansk.

iOS 8.3 forventes at blive frigivet på et endnu ukendt tidspunkt i løbet af foråret, men allerede til næste måned vil det være muligt at downloade beta-udgaven som en del af Apples nye såkaldte "public beta-program", hvor det bliver muligt for almindelige brugere at downloade test-udgaver af softwaren.

Rygter har svirret længe

Rygterne om en dansk udgave af Siri har svirret længe. Allerede i 2012 søgte Apple en dansk-talende ingeniør i et jobopslag.

Den danske ingeniør skulle ifølge ifølge jobopslaget netop arbejde i det team, der beskæftiger sig med udvikle nye sprog til Siri

Derudover kunne den danske Apple-side iPhoneguide i sidste måned berette, at Apple allerede tilbage i oktober hyrede et unavngivent dansk mediebureau, der blandt andet havde til opgave at indtale de danske stemmer til Siri. 

Ifølge iPhoneguide havde Apple meget høje kvalitetskrav til indtalningen af stemmerne: 

"Ifølge en kilde med kendskab til arbejdet, bestod opgaven i at læse ord, lyde og vokaler op på en helt bestemt måde. Kunden havde høje krav til det indtalte, og nogle gange var indtaleren nødt til at droppe en hel dags arbejde fordi eksempelvis tonelejet var forkert," skrev iPhoneguide tilbage i januar. 

Siri følger med Apple Watch

Lanceringen af den danske udgave af Siri skal formodentligt ses i relation til, at Apple om få måneder lancerer det længeventede smartwatch Apple Watch, hvor stemmestyring via Siri bliver en væsentlig del af brugerfladen.

Om Siri-integrationen i Apple Watch skriver Apple på sin hjemmeside

"At have Siri med dig på alle tidspunkter betyder, at du får adgang til Siri på en hurtigere og en mere bekvem måde. Du behøver blot at løfte din hånd og sige 'Hey, Siri'".

Passagen om Siri i Apple Watch findes dog bemærkelsesværdigt nok kun på den engelske udgave af Apples hjemmeside og er endnu ikke tilføjet den danske. Men det ændrer sig formodentligt med lanceringen af iOS 8.3

Udover dansk vil Siri med iOS 8.3 også blive i stand til at tale og forstå: russisk, hollandsk, portugisisk, svensk, thai, tyrkisk og indisk-engelsk.

Apples administrerende direktør Tim Cook har tidligt oplyst, at Apple Watch vil blive lanceret i USA i løbet af april. Det er endnu uvist, hvornår Apple Watch rammer de danske butikshylder. 

Læs også:
Apples chefdesigner har lige afsløret syv detaljer om Apple Watch

Her er danskeren bag Apples Siri

Her er seks Siri-funktioner du vil elske




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere