Artikel top billede

Kaspersky rykker nordisk hovedkvarter til Danmark: Satser stort på salg til virksomheder

Den russisk-ejede sikkerhedsproducent gør dansker til chef for selskabets nordiske forretning. Satsning på erhvervskunder skal bane vejen til fremtidig vækst.

Den russiske sikkerhedsproducent Kaspersky vender sin salgsstrategi på hovedet og åbner nordisk salgskontor i Danmark, samtidig med at firmaet lukker sit kontor i Stockholm.

Udviklingen på markedet betyder, at det bliver salget til erhvervskunderne, der kommer til at trække væksten på markedet for sikkerhedssoftware, lyder analysen hos den russiske producent.

Ny mand i spidsen for Kasperskys nordiske forretning er den danske branche-veteran Leif Jensen, som blandt andet har en fortid som landechef hos sikkerhedsproducenterne Barracuda og Watchguard.

Leif Jensen kalder omlægningen for en "genstart" af Kasperskys nordiske forretning.

Udviklingen på markedet for sikkerhedsprodukter betyder, at det bliver salget til erhvervskunderne, der kommer til at trække væksten på markedet for sikkerhedssoftware, lyder analysen hos den russiske producent.

Vil have stærkere salg

Leif Jensen fortæller til Computerworld, at Kaspersky derfor fremover vil satse stærkere på salg til erhvervskunder, mens salget til consumer-markedet i højere grad vil blive overladt til partnere blandt distributører og forhandlere.

"Consumermarkedet er blevet et helt andet game med meget salg via partnere og onlinebutikker og mindre traditionelt hyldesalg ude i forretningerne. Derimod ser vi på europæiske plan en stor vækst på B2B- og enterprisemarkedet. For at være klar til det i Norden, er vi nået frem til, at vi har brug for en fundamental ændring i vores strategi," forklarer Leif Jensen.

Hidtil har Kaspersky styret sin nordiske forretning fra et kontor i Stockholm med 13 mand under samme tag.

Det kontor er nu lukket, mens det nye salgskontor i Danmark med fire ansatte slår dørene op til april.

Leif Jensen forventer dog at skulle udvide bemandingen på et senere tidspunkt.

"Vi sætter ikke tal på, hvor mange vi skal være, men tilføjer folk til vores team når der er behov for det. Jeg bor i Danmark, og derfor er det naturligt at bygge en organisation op om en base i Danmark. Selvfølgelig får jeg en lille smule travlt her i starten, når mange af de hidtidige opgaver skal flyttes ud til vores kanalpartnerne," siger Leif Jensen.

Han fortæller, at Kasperskys nordiske forretning lige nu er koncentreret på det danske og det svenske marked, hvor man udover forhandlere samarbejder med en stribe distributører, som på det danske marked omfatter distributørerne It2trust, SEC Datacom og DCS.

Læs også:

Dansker skal etablere Barracuda i Norden

Seks danske kommuner taget som gidsler af hackere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere