Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Disse ting skal HP Danmarks kommende chef fokusere på

ComputerViews: Det er aldrig optimalt for en virksomhed, når chefen for det hele pludselig forlader skuden for at søge nye udfordringer.

ComputerViews: HP's danske topchef gennem de seneste godt tre år, Jakob Schou Meding, har indleveret sin opsigelse og forlader virksomheden med udgangen af februar. Det er om under tre uger.

Det kan du læse mere om her: HP's danske direktør forlader jobbet

Jakob Schou Meding er HP's 13. top-direktør siden selskabet åbnede i Danmark i 1967.

Fraregnet enkelte korte intermezzoer har direktørerne i nyere tid typisk siddet to til fire år inden de er blevet skiftet ud med Jørgen Bardenfleth som undtagelse. Han havde posten fra 1995 til 2001.

Lige nu og her er det imidlertid et kritisk tidspunkt for HP at miste en regions-direktør på.

For HP-organisationen står over for store forandringer og tilpasninger i en tid, hvor pc-priserne er under pres, og hvor efterspørglsen på markedet for store erhvervsløsninger lynhurtigt forandrer sig mod modeller, der udspringer af den fremadstormende cloud-bølge.

De nye tider har gjort, at HP har besluttet at arbejde frem mod en total opsplitning af selskabet, der kort og godt er i gang med at forsøge genopfinde sig selv - iøvrigt sammen med stort set alle de øvrige store it-selskaber.

De gamle licens-modeller udfases, virksomhederne skal blive mere agile, og de skal udvikle nye forretningsmodeller til cloud, mobile og lignende.

Det kan du læse mere om her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to.

Opsplitningen bliver en af årets vigtigste opgaver for den kommende HP-chef for Danmark.

Den skal være på plads omkring 1. november, mens HP vil angiveligt have en klar plan over de nødvendige processer klar allerede 1. maj.

Det er noget, der stiller krav til det interne ressource-træk i enhver organisation.

Her kommer nogle af de ting, som er i HP's fokus lige nu og som den kommende danske top-chef skal have i kikkerten:

Topchefen skal afgive indflydelse

HP bliver globalt delt op de to selskaber HP Inc - den nuværende pc- og printerforretning - samt i Hewlett-Packard Enterprise, der skal levere hardware, software og løsninger til erhvervslivet.

Vi kender endnu ikke detaljerne, men det ligger i kortene, at også ledelses-magten skal opdeles.

Desuden er opslitningen en organisatorisk manøvre, der ikke bunder i det klassiske HP-fokus på købmandsskab og salg, men mere handler om proces og struktur.

Det kræver et langt stykke hen af vejen en helt anden type topchef.

Faldende pc-priser

HP tjener fortsat masser af penge på det ellers pressede pc-marked, hvor indtjenings-marginerne er små, og hvor konkurrencen er så benhård, at rivalerne er begyndt at falde som fluer.

Det kan du læse mere om her: Pc-producenterne slås på liv og død i presset marked: De første ofre er faldet.

HP vil ikke trække sig ud af markedet. Men pris-presset kræver løbende tilpasning og forbedringer af organisationen.

Det afgørende er, at chefen forstår værdiskabelsen i selskabet: Hvad bliver pengene tjent på? Og hvad bliver de ikke tjent på?

Paradigme-skift mod cloud

Cloud computing har fået it-chefen til at skifte fokus fra rå drift til en mere broker-agtig rolle, hvor det handler om altid kunne sammensætte det til enhver tid mest optimale it-setup for virksomheden.

For leverandører som HP, der vil levere service og software til virksomhederne, kræver det, at man er agil, har evnen til at udvikle og 'deploye' hurtigt og effektivt samt at man kan forstå virksomhedernes markeds-situation til hver en tid.

Som altid gælder det, at kunderne er vigtigere end produkterne.

Det er langt nemmere at sige end at agere efter - ikke mindst for en stor og tung og gammel virksomhed som HP, der i sagens natur har en 'legacy.'

Hvordan tror du, at HP Danmark vil klare sig i fremtiden? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

HP's chef i Danmark: Her er min ledelsesfilosofi




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer