Artikel top billede

Fluevægt-kamp: Her er verdens letteste bærbare computer - banker Macbook Air i gulvet

Lenovo har til årets CES-messe lanceret en let bærbar pc, som selskabet kalder for den letteste 13-tommer computer nogensinde.

Det plejer at være Samsung, som fylder vores mailbokse med emails om selskabets "tyndeste til dato!"-beskrivelser af sine telefoner, tablets eller bærbare computere.

Men denne gang er det Lenovo, som trækker strået om at være førende i fluevægt.

Den nye Lenovo LaVie Z-bærbar, som netop er blevet offentliggjort på CES i Las Vegas, er således den letteste 13-tommer bærbar nogensinde, ifølge Lenovo.

780 gram.

Så lidt vejer den 16,9 millimeter tynde computer, der samtidig indeholder en af de nye femte generation Intel i5-processorer og en skærm med en 2560 x 1440 opløsning.

Til sammenligning vejer en 13-tommer Macbook Air 1,35 kilo. 

Samarbejde gør forskellen
Apples Macbook Air er ellers på ingen måde en tykbasse.

Derfor er Lenovos 780 gram også imponerende.

Og selvom man kunne frygte, at materialevalget så er i et billigt, men let plastik, så overrasker Lenovo.

LaVie Z er pakket ind i Magnesium-Lithium (Mg-Li).

Flere udenlandske medier beskriver computeren som unaturlig let, men stadig solid nok til at fungere som en bærbar.

Letheden er opnået igennem et samarbejde mellem Lenovo og firmaet NEC, som til tidligere CES-konferencer har fremvist utrolig lette computere i det specielle materiale.

I 2013 kom firmaet med en computer på lige under ét kilo, men har altså gjort det endnu bedre i år.

Sammen med den tynde 13-tommer model kommer der også en konvertibel model, som kan vride sig på samme måde, som Lenovos Yoga-computere kan. Den vejer dog "hele" et kilo mere.

Der er endnu ingen europæisk eller dansk pris eller salgsdato. 

Læs også: 
CES 2015: Her de vigtigste emner på verdens største teknologi-messe lige nu




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere