Artikel top billede

Apple installerer opdatering på din Mac i al hemmelighed

For første gang har Apple gjort brug af et opdateringssystem, som blev listet ind i OS X for to år siden.

Apple har udsendt en sikkerhedsopdatering. Du ved det nok bare ikke, for det er første gang, at selskabet har gjort brug af et opdateringssystem, som blev listet ind i OS X for to år siden.

Systemet gør det muligt helt at omgå den traditionelle opdateringsprocedure, som ellers kræver handling fra brugerens side.

Den har Apple anvendt til at lappe et sikkerhedshul i NTP, Network Time Protocol.

Det skriver Reuters.com.

Det sker efter CERT i samarbejde med det amerikanske Department of Homeland Security fredag udgav en rapport med 83 producenter, som gør brug af den åbne UNIX-baserede protokol.

Læs også: Slut med sikkerheds-opdateringer til populært Apple-styresystem

Alvorligt hul lukket

Hullet blev i første omgang opdaget af Google udviklere, som ifølge det amerikanske tech-site Engadget.com, fortæller, at hullet kunne udnyttes til at overbelaste et systems stack buffer og derigennem liste ondsindet kode ind.

Ifølge Apples talsperson, Bill Evans, så har denne opdaterings-procedure været taget i brug for at lukke hullet så hurtigt som muligt.

"Opdateringen foregår gnidningsfrit og kræver ingen genstart af maskinen," udtaler Bill Evans til Reuters.

Han tilføjer i øvrigt, at Apple ikke har kendskab til nogen Mac-computere, som har været angrebet af hackere, som ville udnytte dette sikkerhedshul.

Du kan se Apples opdateringshistorik for sikkerhed, inklusiv den seneste NTP-sårbarhed, her

Læs også:

Pas på: Sikkerhedsproblem i Apples produkter

Alvorlig krypteringsfejl kan ramme mange Apple-brugere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere