Artikel top billede

TDC: Vi har mobilhastigheder på 300 Mbps i begyndelsen af 2015

TDC og de andre store teleselskaber er på trapperne med en ny teknologi, der kan fordoble hastighederne i deres 4G-netværk. Det betyder, at de teoretiske download-hastigheder kommer op at slikke 300 Mbps i løbet af 2015.

I løbet af det seneste års tid har telekæmpen TDC haft travlt med at udbygge sit 3G- og 4G-netværk i hele Danmark.

Kinesiske Huawei har fået fire milliarder kroner for umagen, og TDC melder nu, at selskabet er foran på 4G-udrulningen, mens 3G følger tidsplanen.

Det vil sige, at hele netværksopgraderingen som planlagt er på plads fra Gedser til Skagen i februar 2015.

Især på 4G-fronten barsler TDC med noget af et knaldtilbud i foråret 2015, hvis man er højhastighedstilhænger.

Det sker med indførslen af carrier aggregation-teknologien, hvor et teleselskab kan benytte to frekvensbånd til at samsende og dermed fordoble hastighederne.

"I første eller andet kvartal af 2015 software-opdaterer vi vores kernenetværk, så 4G-kunderne kan bruge 2600 Mhz- og 800 Mhz-båndene på samme tid. De sender hver med 150 Mbps-strøm, og når man lægger det sammen, bliver det 300 Mbps," forklarer TDC's strategi- og teknologidirektør Kim Søgaard Kristensen til Computerworld.

Du kan forvente 50 Mbps

Han siger samtidig, at der er tale om teoretiske hastigheder, når 300 Mbps på 4G-mobilnetværket bliver nævnt.

"For at få en hastighed på 300 Mbps kræves det, at du er den eneste, der er på netværket, og du står helt optimalt i forhold til antenner samt en masse andre ting," erkender Kim Søgaard.

Med TDC's nuværende reelle gennemsnitshastighed for download på 27 Mbps i TDC's mobile netværk, kan man ifølge selskabets teknologidirektør gange det med to.

Det betyder, at TDC's 4G-kunder til næste år kan forvente downloadhastigheder på 50 Mbps.

Samtidig bliver det næppe de mest prisbevidste kunder, der får den oplevelse at kunne downloade en HD-film på otte gigabyte på godt 20 minutter fra den smarte telefon - hvis altså ikke dataforbruget er eksploderet i mellemtiden.

"Det kommer nok ikke til at blive et af vores billigste produkter, men dem, der vil have den bedste kvalitet, kan godt glæde sig," siger Kim Søgaard Kristensen.

De andre kommer med

TDC står ikke alene med introduktionen af carrier aggregation, for de andre teleselskaber følger trop i 2015.

Faktisk var teleselskabet 3 allerede ude med carrier aggregation tidligere i år på udvalgte områder som København og Aarhus.

Men også Telia og Telenor er på trapperne med teknologien.

Telenor fortæller, at selskabet alene i 2014 har udbygget sit netværk med 400 nye 4G-sendere, og satser benhårdt på at introducere carrier aggregation i første halvår af 2015.  

"Vi kan derfor også tilbyde 300 Mbps på 4G i 2015, men der er jo tale om teoretiske hastigheder. Hvor hurtigt, det bliver i praksis, afhænger blandt andet af, hvor mange der er på netværk og antenner samtidigt," fortæller Telenors CTO, Kim Krogh Andersen til Computerworld.

Han forklarer, at Telenor benytter 800 -, 1800- og 2600 MHZ-frekvenserne til selskabets carrierer aggregation.

Modsat TDC, der praler med en 4G-dækning af Danmark på 99 procent i 2015, forlyder det fra Telenor, at selskabet dækker 90 procent med 4G i 2015.

"Det kommer jo også meget an på, hvordan man måler den slags. De tal er jo teleselskabernes egne målinger," siger Kim Krogh Andersen fra Telenor.

Læs også: 
Fuld fart frem: Danmark har verdens fjerde-hurtigste mobilbredbånd

Helt vildt og tovligt: Smartphones med datahastigheder på 450 Mbit/s




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere