Artikel top billede

Nu har Kikkertgrosisten fjernet det 'farlige' indhold fra webbutikken, men det er under protest.

Lille dansk netbutik i klemme: Skal Google virkelig bestemme, hvad vi sælger?

Lille dansk webbutik er pludselig slettet fra Googles annonceprogram. "Det kan smadre vores forretning, og vi kan ikke gøre noget som helst," siger indehaveren. Striden står om retten til at sælge helt lovlige varer.

"Hvad bliver det næste? At butikkerne ikke længere får deres hjemmeside med i Googles søgeresultater, hvis man forhandler produkter, Google ikke synes om?"

Sådan lyder det fra en oprørt Michael Hansen, der har webbutikken Kikkertgrossisten.dk.

Spørgsmålet er blevet aktuelt efter, han fik besked om, at hans online-markedsføring overtrådte Googles nye politik om annoncering af farlige produkter, og at alle reklamekampagner var standset med øjeblikkelig virkning.

Siden 2006 har Kikkertgrossisten.dk ellers brugt Google Adwords i markedsføringen af virksomhedens produkter, og har hver måned, lagt penge i Googles pengekasse med en forventning om, at digital markedsføring var det helt rigtige for butikken.

Nu mener han, at Google i stedet tromler den lille netbutik.

Netbutikken sælger kikkerter, mikroskoper, lupper, stjernekikkerter og jagttilbehør i form af blandt andet riffelsigter. Virksomhedens kunder er private personer, virksomheder og offentlige myndigheder som Skat og Politiet.

"Den 21. november 2014 modtog jeg en mail fra Google, hvor det blev oplyst, at man overtrådte Googles nye politik om annoncering af farlige produkter, og at alle kampagner var standset med øjeblikkelig virkning. Kampagnerne ville først kunne genoptages, når Kikkertgrossisten.dk havde tilrettet sine annoncer og sin webshop, og når ændringerne var godkendt af Googles medarbejdere," fortæller Michael Hansen.

Har taget konsekvensen

Overrasket over den udmelding, måtte han på jaget efter en forklaring på, hvad problemet egentlig var.

"Efter kontakt til flere medarbejdere hos Google fik jeg besked om, at problemet skyldtes, at vi forhandlede "farlige varer" indenfor jagt, eksempelvis riffelsigter og skydestokke."

Varer som er fuldt lovlige at sælge i både Danmark og resten af EU.

"For en lille webbutik som os er de standsede kampagner et stort problem, og særligt her en uge inden julesalget starter. Men fjerner vi ikke alle varer, som vedrører jagt, så kan vi ikke kunne annoncere på Google. Hverken i julemåneden eller fremover," siger han.

Det har Kikkertgrossisten.dk så gjort.

"Under protest har vi valgt at fjerne de "farlige varer" fra virksomhedens webshop alene for at sikre indtjeningen i december måned. På lidt længere sigt vil vi søge efter alternative muligheder for markedsføring af virksomhedens produkter," siger Michael Hansen.

"Jeg kan godt forstå, at Google ikke vil have farligt indhold i Adwords men, at de skal bestemme, hvad jeg sælger i min webbutik er helt urimeligt. Ironisk nok er politiet en af vores store kunder," siger han

I dag kan du stadig købe en kikkert, men altså ikke et kikkertsigte, i webbutikken. Jagtudstyret udgør ellers et sted mellem 15 og 20 procent af juleomsætningen.

Googles politik er klar

Du kan bestemme, hvad der er i din webbutik. Det er vel fair nok, at Google også kan bestemme, hvad de vil sælge til dig?

"Jo, det er det selvfølgelig. Men sagen viser, hvor magtfuld og dominerende Google er. I kraft at deres unikke position med deres søgemaskine, er de medbestemmende for, hvilke produkter danske internetbutikker må forhandle," siger han, og fortsætter:

"Hvad bliver det næste? At butikkerne ikke længere får deres hjemmeside med i Googles søgeresultater, hvis man forhandler produkter Google ikke synes om? Det er vel politikerne og ikke Google, der lovgiver."

Googles presseansvarlige i Norden, Christine Sørensen, henviser til Googles politik, der ligger på nettet.

I forbindelse med Googles annoncepolitik er udmeldingen klar.

Her hedder det:

"Vi vil være med til at værne om folks sikkerhed både online og offline, så vi tillader ikke promovering af visse produkter eller tjenester, der forårsager skade, overlast eller kvæstelser."

Derfor tillader virksomheden ikke reklamer med eksempelvis sprængstoffer, rusmidler, våben, tobaksprodukter og altså jagtudstyr.

"Vi kan suspendere websites, som overtræder denne politik, hvilket betyder, at der ikke længere kan annonceres for websitet, før problemet er løst."

Du kan finde Googles politik om Farlige produkter eller tjenester her.

Læs også:
Mangel på web-udviklere: Nordjysk it-firma giver gratis undervisning

Masser af uskyldige danske websider sender dig til en fupbutik




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere