Artikel top billede

Frustrerede Mac-brugere: Nyt Mac OS X Yosemite får Wifi-forbindelsen til at crashe

Apples nye styresystem, Mac OS X Yosemite, får computerens WiFi-forbindelse til at crashe eller køre ekstremt langsomt, klager massevis af Mac-brugerne.

Apples nye styresystem Mac OS X Yosemite forstyrrer eller afbryder computerens Wi-Fi-forbindelse.

Sådan lyder det fra en lang række frustrerede Mac-brugere, der siden Apple frigav første udgave af Yosemite torsdag i sidste uge har rapporteret på problemet i forskellige diskussions-forummer på nettet.

Problemet diskuteres således i en stribe aktive tråde i Apples eget Apple Support-forum samt andre steder som eksempelvis sitet MacRumors, hvor Mac-brugerne i en tråd med titlen "Yosemite on MBP Major WiFi Issues?" irriterede forsøger at finde en løsning på problemet.

I Apples eget support-forum diskuteres WiFi-problemerne under titlen "OSX Yosemite WiFi issues", hvor der i skrivende stund er omkring 250 debat-indlæg, som tilsammen er blevet vist mere end 18.000 gange.

I Apples support-forum finder vi også tråden "Yosemite (OS X 10.10) killed my WiFi", hvis 125 debatlindlæg er blevet vist næsten 13.000 gange, mens tråden "Wifi keeps dropping since Yosemite upgrade" har næsten 60 indlæg.

Masser af klager på Twitter

Også på Twitter vælter det ud med brok og klager over, at Yosemite rammer Mac-computernes Wifi-forbindelser, der enten bliver meget langsomme eller gentagne gange bliver afbrudt eller kort og godt slet ikke kan tændes.

I debat-trådene kommer brugerne selv med forskellige løsnings-forslag.

De tæller blandt andet en komplet gen-installering af styresystemet, afbrydelse af Bluetooth, justeringer af indstillingerne og lignende.

Det fremgår dog af svarene i trådende, at problemet består for mange af Mac-brugerne alligevel.

På Twitter skriver en bruger blandt andet:

"Hey Yosemite, why did you break my Wifi? Too slow to even run a speedtest," mens en anden bruger skriver "I will never upgrade again buy or upgrade an apple product within the first month of its launch. OS X Yosemite's wifi issues are appalling."

Apple har endnu ikke reageret på klagestormen.

Læs også:

Apple stor-høster data om brugerens vaner fra nyt styresystem

Prøvekørt: Med Yosemite bliver din Mac smukkere end nogensinde

Nyt Apple-styresystem frigivet i beta: Sådan henter du det




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer