Artikel top billede

Danskerne til Google: Luk 4.448 webadresser

Danskerne har henvendt sig til søgegiganten med 4.448 webadresser, som vi gerne vil slettet fra web-virkeligheden. Se hvor mange, der bliver fjernet.

I maj 2014 afsagde den Europæiske Unions Domstol en dom, der giver enkeltpersoner ret til at bede søgemaskiner, såsom Google, om at fjerne visse søgeresultater, som omhandler personen.

Domstolen afgjorde, at søgemaskinerne skal vurdere hver enkeltpersons anmodning om fjernelse, og at en søgemaskine kun må fortsætte med at vise visse resultater, hvis de er i offentlighedens interesse.

Det kan du læse mere om her: Google dømt til at glemme alt om dine gamle dumheder

Du kan læse hele dommen her.

I Googles såkaldte transparency report kan du følge med i hvor mange anmodninger om fjernelse af webadresser, der er i en række lande, herunder i Danmark.

Siden lanceringen af Googles officielle anmodningsproces den 29. maj 2014 er det samlede antal webadresser, som enkeltpersoner med relationer til Danmark har bedt Google om at fjerne på 4.448 webadresser, hvilket er sket på foranledning af 1.489 anmodninger.

I de sager, der er afsluttet, er 56 procent blevet fjernet. 44 procent er ikke blevet fjernet.

Samlet set har Google fået krav om sletning af 498.737 webadresser i Europa på anmodning fra 146.357 henvendelser til søgegiganten.

I 58 procent af de behandlede sager er adresserne blevet fjernet,

Betingelser for at fjerne søgemateriale

Hvis du ønsker at indsende en anmodning om fjernelse af søgeresultater i henhold til den europæiske databeskyttelseslov, så skal du udfylde en webformular.

Herefter vil Google vurdere, om der er hold i din klage.

Når søgefirmaet behandler en anmodning om fjernelse af en webadresse vurderes i første omgang om resultaterne omfatter forældede eller unøjagtige oplysninger om personen.

Ligeledes vægter Google om der er en offentlig interesse i de oplysninger, der er tilbage i firmaets søgeresultater.

Det kan eksempelvis være om de vedrører finansiel svindel, professionel pligtforsømmelse, straffedomme eller din offentlige adfærd som embedsmand.

Google giver også et par eksempler på, hvad de fjerner, og hvad de ikke fjerner.

"En person anmodede os om at fjerne links til artikler på internettet, der omtaler hans afskedigelse på grund af seksuelle forbrydelser begået på jobbet. Vi fjernede ikke siderne fra søgeresultaterne," forklarer Google.

Et andet eksempel er denne sag:

"En person anmodede om, at vi fjerner tæt på 50 links til artikler om en pinlig privat udveksling, der blev offentliggjort. Siderne er blevet fjernet fra søgeresultaterne for hans navn."

Du kan se flere eksempler her.

Læs også:

Google dømt til at glemme alt om dine gamle dumheder

Google risikerer bøde på 35 milliarder for unfair søgeresultater




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer