Artikel top billede

Apple stor-høster data om brugerens vaner fra nyt styresystem

Apple indsamler i stor stil data om vaner, søgninger, opholdssteder og alt muligt andet fra brugerne af test-versionen af det nye styresystem, OS X Yosemite.

Har du downloadet beta-udgaven af det nye Apple-styresystem Yosemite, skal du være forberedt på, at Apple gennemkravler din computer og suger data om dine brugervaner ud, medmindre du aktivt forhindrer det.

Apple frigav i sommer test-versionen af OS X Yosemite, hvilket du kan læse mere om her: Nyt Apple-styresystem frigivet i beta: Sådan henter du det.

I betingelserne for at downloade test-versionen fremgår det, at man accepterer, at Apple og "datterselskaber og andre vil indsamle, anvende, lagre, bearbejde og analysere" data fra den pågældende computer.

Det gælder information om teknik, brug, diagnosticering "og/eller relateret information," som der står.

Ifølge betingelserne vil inkluderer de indsamlede data blandt andet oplysninger om brug, lokation, lokale søgninger samt system- og applikationssoftware.

Som i Windows 10

Microsoft anvender samme metode i selskabets testversion af Windows 10 Technical Preview, hvor selskabet på lignende vis forlanger at kunne høste data om brugen af test-versionen.

Du kan læse mere om Windows 10 Technical Preview her: Prøvekørt: De syv vigtigste ting fra Windows 10 Technical Preview

Det er hensigten, at de indsamlede oplysninger skal anvendes til at forbedre de endelige og færdigtudviklede produkter.

Microsoft er blevet mødt med kritik over, at selskabet åbner for muligheden for at indsamle data om tastetryk for at forbedre teknologier til autocomplete og stavekontrol.

Kritikerne mener, at det minder lidt for meget om en 'key-logger'-funktion - altså når malware aflæser tastetryk for at lure passwords og lignende.

I modsætning til Microsoft har Apple-brugerne dog mulighed for at fravælge data-høsten fra Yosemite-computerne. Det kræver, at brugeren ændrer på nogle parametre, der ellers er sat til default, i System Preferences, hedder det.

Computerworld prøvekørte for et par måneder siden test-versionen af OS X Yosemite. Det kan du læse mere om her: Prøvekørt: Med Yosemite bliver din Mac smukkere end nogensinde.

Læs også:

Prøvekørt: De syv vigtigste ting fra Windows 10 Technical Preview.

Nu kan du prøve Microsofts Windows 10: Hent test-versionen her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere