Artikel top billede

EU's nye digitale oprydder: Han skal indføre det fælles digitale marked

EU udnævner for første gang en fælles-europæisk digital oprydder, der skal sørge for at samle EU's øvrige kommissærer om et fælles digitalt EU. Telesektoren er i kikkerten.

Den tidligere estiske premierminister, Andrus Ansip, bliver ny såkaldt superkommissær for det digitale indre marked.

Han bliver dermed EU's første kommissær med særligt fokus på det digitale område.

EU-formand Jean-Claude Junckers har i forbindelse med udnævnelsen af det nye hold EU-kommissærer udnævnt syv såkaldte superkommissærer eller 'vice presidents,' der kommer til at arbejde på tværs af kommissionen med henblik på at sikre stærkere fokus og bedre samarbejde.

Ideen er, at de syv 'vice presidents' skal sørge for, at de øvrige kommissærer kommer til at arbejde sammen som 'teams,' hvis sammensætning ændrer sig efter behov, hedder det.

Andrus Ansip får ifølge det 'mission letter,' som han har modtaget fra EU-formanden, blandt andet som mål at gøre Europa til 'verdens førende inden for informations- og kommunikationsteknologi udstyret med alle de værktøjer, der skal til for at få succes i den globale digitale økonomi.'

Jean-Claude Juncker mener, at EU ved skabelsen af et samlet digitalt marked kan opbygge et marked på op mod 250 milliarder euro og skabe tusindvis af nye job.

Det vil blandt andet kræve, at de nationale tele-siloer bliver nedbrudt, og telemarkedet bliver gjort fælles-europæisk, ligesom der skal formuleres fælles regler for copyright og data-beskyttelse, hedder det.

Den danske it-organisation, IT-Branchen, erklærer sig vældig tilfreds med udnævnelsen af den estiske superkommissær.

"Det er rigtigt godt nyt for danske it-virksomheder og digitale servicevirksomheder, at EU nu får en digital superkommissær. Det er et klart signal om, at det er absolut afgørende for udvikling og vækst i Europa, at vi får sat fart på at få virkeliggjort planerne om et digitalt indre marked. Vi har alt for længe haltet efter især USA på det digitale område," lyder det fra Cecilia Bonefeld-Dahl, formand for IT-Branchen.

Du kan læse hele EU-formand Jean-Claude Junckers' brev til Andrus Ansip med ønskerne til hans virke her: Mission letter for Andrus Ansip.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere