Artikel top billede

Fra Apple til Netto: Dansk Supermarked hyrer digital direktør

Dansk Supermarked opruster på e-handel: Ansætter direktør, der har lang ledelseserfaring fra både Amazon og Apple.

Dansk Supermarked med langt over 1.000 butikker rundt om i Danmark har hyret Kenneth Nielsen hos Amazon, hvor han har siddet som direktør for it-gigantens Kindle Offline-afdeling i Storbritannien.

Kenneth Nielsen tiltræder hos Dansk Supermarked som Group Digital Director den 1. oktober, hvor han vil få ansvaret for koncernens e-commerce-forretningsområde.

Her vil han referere direkte til Dansk Supermarkeds direktør, Per Bank, som i en pressemeddelelse har følgende begrundelse for ansættelsen af Kenneth Nielsen:

"Kenneth kommer med stærk international erfaring med digitale kunder, multichannel, vækst og udvikling. De digitale platforme er blevet et centralt forretningsområde for Dansk Supermarked, og vi skal fortsætte den betydelige vækst, vi de seneste år har oplevet på dette felt."

Rutineret Apple-mand

Ud over stillingen hos Amazon, hvor han blev ansat i 2013, har Kenneth Nielsen siddet som Apple-regionsmanager med ansvar for æbleselskabets salg i blandt andet Østeuropa og i de baltiske lande.

Kenneth Nielsen har været Apples regionsmanager i Østeuropa siden 2009 og har forinden været Country manager for Apple siden 1996.

Nu bliver hans fremtidige arbejdsliv så koncentreret om e-handelsløsninger hos Dansk Supermarked, som ser store vækstmuligheder i det digitale salg i konkurrence med blandt andet Coops webshop og Nemlig.com.

"Der er fortsat store muligheder - også for at blive first mover på det danske online-marked, som er mere fragmenteret end i mange andre lande," siger Kenneth Nielsen i pressemeddelelsen.

"Dansk Supermarked har med sin multichannel-tilgang en unik position til at give kunderne endnu stærkere tilbud end i dag. Det er en så spændende udvikling at blive en del af, at jeg ikke tøvede med at takke ja, da muligheden bød sig," fortsætter den kommende Group Digital Director.

Samtidig med tiltrædelsen vil Dansk Supermarked forfremme e-commerce til et selvstændigt forretningsområde. I samme ombæring stopper koncernens CFO Chris Nicholas mod slutningen af året for at tiltræde en stilling i Australien.

Læs også: 
Coop er klar med nyt it-system til 38.000 ansatte




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere