Artikel top billede

Drivr lancerede i fredags sin tjeneste i Aarhus, men det viste sig at blive en kort fornøjelse. Foto: Drivr.

Dansk taxa-app flygter fra Aarhus: "Vi er blevet udsat for chikane og trusler"

Aarhusiansk taxakrig: Efter blot tre dage måtte den danske taxa-app Drivr lukke sin tjeneste i Aarhus. Ifølge Drivr skyldes det chikane og trusler fra konkurrerende chauffører, der mener, at taxa-app'en bryder loven.

I fredags gjorde den danske taxa-app Drivr sit indtog i Aarhus. Men det viste sig at blive en kort fornøjelse.

Tirsdag aften måtte virksomheden lukke den aarhusianske del af tjenesten ned på ubestemt tid.

Ifølge Drivrs administrerende direktør, Søren Halvskov Nissen, skyldes det, at virksomhedens chauffører er blevet udsat for chikane og trusler fra chauffører fra de to konkurrerende taxaselskaber i Aarhus.

Chikanen har angiveligt været så omfattende, at Drivrs chauffører søndag eftermiddag valgte at køre deres biler helt ud af Aarhus.

"Konsekvensen er, at der er taxavognmænd, der har følt sig så utrygge, at de ikke længere tør køre rundt i Aarhus," siger Søren Halvskov Nissen.

Han understreger, at det ifølge hans opfattelse blot er en lille gruppe af de mange århusianske taxavognmænd, der står bag chikanen.

Taxa-apps er upopulære

Drivr startede under navnet Click A Taxi, og virksomheden har længe gjort det muligt for københavnere at bestille taxaer, limousiner og Teslaer via en smartphone-app. 

Men denne type app-baserede taxatjenester har også skabt modstand i dele af den etablerede taxabranche, hvor de ofte beskyldes for at være på kollisionskurs med taxalovgivningen.

Eksempelvis har Trine Wollenberg, der er direktør for interesseorganisation Dansk Taxi Råd, advaret om, at Drivr bevæger sig på kanten af taxiloven, når virksomheden tilbyder limousinekørsel via sin app. 

Og i udlandet er den amerikanske virksomhed Uber, der har en forretningsmodel, som minder om Drivrs, ved flere lejligheder blevet mødt af demonstrationer fra vrede taxachauffører, når virksomheden har gjort sin entré på nye markeder.

Eksempelvis blokerede vrede taxachauffører tidligere på året trafikken i flere europæiske storbyer i protest mod Uber, som chaufførerne beskylder for at drive ulovlig taxaforretning. 

Bruger københavnsk licens i Aarhus

Ifølge den danske taxilov skal taxakørsel ske gennem et godkendt bestillingskontor samt et selskab med taxlicens. 

Derfor samarbejder Drivr med det københavnske taxaselskab Taxi 4x27, der har bestillingskontor og licens i København. Men hverken Drivr eller Taxi 4x27 har haft held at få taxalicens i Aarhus eller få et samarbejde op at stå med et af de eksisterende selskaber i byen.

I stedet har virksomheden valgt at drive taxakørslen i Aarhus via Taxi 4x27's københavnske licens. Når aarhusianske Drivr-kunder har rekvireret en taxa eller limousine med Drivrs app, er det således sket via det københavnske kontor.

Drivr: Derfor overholder vi loven

Søren Halskov Nissen mener ikke, at denne praksis er i strid med loven. 

"Den gængse holdning er, at du kun må køre i den by, hvor du har din licens. Men det er ikke sådan, vi tolker loven, og der er flere kendelser i både byretten og landsretten, der støtter den tolkning," siger han. 

Ifølge Drivrs vurdering må chauffører gerne tage imod bestillinger i andre byer end der, hvor de har licens. En københavnsk taxa må eksempelvis gerne tage mod bestilling på Bornholm eller i Aarhus.

Den må bare ikke aktivt tage hyre på gaden ved blandt andet at have den klassiske taglygte tændt. 

Aarhusiansk taxa: Kender ikke til chikane
I Aarhus forklarer Ulrik Fredensborg, der er medejer og bestyrelsesmedlem i Aarhus Taxa, at han ikke har kendskab til, at Drivrs chauffører skulle være blevet chikaneret. 

"Men hvis det er sket, kan jeg kun tage afstand fra det. Jeg vil ikke have, at vi behandler hinanden på den måde, og jeg mener i øvrigt sagtens, at vi kan konkurrere med dem uden den slags midler, fordi jeg er overbevist om, at vi har loven på vores side," siger han. 

Ifølge Ulrik Fredensborg har Aarhus Taxa været i forhandlinger med Drivr om at starte et samarbejde, men forhandlingerne strandede, da det århusianske taxaselskab vurderede, at omkostningerne ved et samarbejde var for høje. 

"Det var primært derfor, at vi valgte at sige nej tak, for jeg må da indrømme, at det er en vældig fin app," siger Ulrik Fredensborg, der dog tilføjer, at Aarhus Taxi allerede i forvejen har en app.

Læs også: 
Taxa-branchen angriber nye apps: Kan være på kant med loven 

Danske tech-iværksættere vil skabe 150 nye job med Teslaer 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere