En dataoverførsel på 43 terabit i sekundet.
For teknologi-entusiaster er det en hastighed, der i sig selv er interessant, men faktisk handler den verdensrekord, som forskere på DTU for nylig har sat, og som Computerworld omtalte mandag, om meget mere end hastighed.
De 43 terabit i sekundet er nemlig ikke det vigtigste ved eksperimentet - det er derimod måden, dataene blev overført på, forklarer professor og gruppeleder Leif Katsuo Oxenløwe.
Han står sammen med omkring 10 DTU-forskere og det japanske teleselskab NTT bag det opsigtsvækkende data-forsøg.
Nødvendigt med mindre energi-forbrug
Eksperimentet, der blev verificeret og præsenteret i forbindelse med den internationale konference CLEO 2014, er faktisk en videreførsel af et forsøg fra 2009 på DTU, fortæller DTU-professoren.
"I 2009 havde vi en terabit-rekord, da vi første gang nåede op på at lave 1 terabit på en enkelt laser. Det er det, der er et af hovedpunkterne, fordi vi vil reducere antallet af aktive komponenter for at få reduceret internettets energiforbrug," forklarer Leif Katsuo Oxenløwe.
Han sammenligner internettets energiforbrug med transportindustriens.
"Transportindustrien vokser ikke med 50 procent om året, men det gør internettet, så derfor skal der ske noget," siger han.
High-Speed Optical Communications-gruppen (HSOC) ved DTU Fotonik har nu slået den hidtidige verdensrekord, der var sat af et tysk forskerhold fra Karlsruhe Institut für Technologie - den lød på 26 terabit i sekundet.
Derfor er det afgørende med én laser
Men man kan sagtens opnå endnu højere hastigheder, hvis man ikke går op i energiforbruget.
Leif Katsuo Oxenløwe fortæller, at DTU tidligere har været involveret i petabit-eksperimenter i laboratorierne i Japan hos NTT.
"Men da brugte de hundredvis af lasere til det eksperiment, og vores eksperiment gik på, hvordan vi kunne klare det med en enkelt."
"Hver laser - og sådan set hver aktiv komponent - du bruger, skal have noget strøm, og den strøm bliver mangedoblet, hvis du skal mangedoble din kapacitet med parallelle porte."
"Hvis vi kan øge bitraten på en enkelt port, så kan vi måske minimere antallet af parallelle porte, eller måske kan vi gøre den balance, der er imellem antallet af porte og kapaciteten, bedre," siger DTU-professoren til Computerworld.
Sværere i virkelighedens verden
Han tilføjer dog samtidig, at tingene hurtigt bliver lidt mere komplicerede i et netværk fra virkelighedens verden.
"Hvis vi ser på et kæmpe netværk i eksempelvis en region i Danmark, vil der være en masse routere, internet noder og alle mulige switche, der bruger rigtig meget energi. Så det helt store regnskab bliver meget kompliceret."
Det ændrer dog ikke på det grundlæggende: At det giver god mening at forsøge at mindske antallet af komponenter, samtidig med at man øger hastigheden.
"Hvis man kan se, at der er nogle komponenter, der bruger energi, giver det mening at sige, at hvis vi kan undvære dem, så lad os gøre det," lyder det fra Leif Katsuo Oxenløwe.
Læs også: