Artikel top billede

Microsoft slår alle styresystemer sammen til ét enkelt

Microsoft kommende Windows 9 bliver tilsyneladende det første operativsystem, som fungerer på tværs af alle platforme.

Næste version af styresystemet Windows vil være en fusion af alle Microsofts styresystemer til pc'er, bærbare, tablets, smartphones og også spillekonsollen til Xbox One.

Dermed opnår både Microsoft og brugerne ét samlet økosystem, hvor alle apps virker på alle enheder.

Det fortalte Microsofts CEO Satya Nadella investorer og journalister under lanceringen af Microsofts seneste kvartalsregnskab tirsdag eftermiddag lokal tid.

Selv om det ikke er første gang, at sådanne tanker er sluppet ud fra Microsoft - og fra Satya Nadella selv - så kom han alligevel med en gulerod til de interesserede.

"Vi ser frem til at dele vores tanker og intentioner om den næste udgave af Windows i de kommende måneder," sagde Satya Nadella, uden at komme med en nærmere forklaring på, hvor længe der er til.

"Et system til at styre dem alle"
Microsoft har i de seneste måneder allerede bevæget sig hen mod ideen om et fælles system. Universal Apps, som Microsoft kalder det, er en app-type, som kører på Microsofts Runtime-arkitektur, og som lynhurtigt kan omskrives, så de virker på alle Windows-platforme.

Vigtigst af alt er nok den sammensatte app-store for alle tre platforme. App-storen for både Windows 8 og for Windows Phone har mange af de vigtige apps som Spotify og Netflix, men den har slet ikke den samme kvantitet som Apples eller Googles app-butikker - og heller ikke den samme interesse hos udviklerne.

Tidligere på året blev de tre forskellige styresystem-team hos Microsoft sat sammen til én samlet enhed netop for at øge ligheden mellem systemerne.

Samtidig fortalte Satya Nadella også, at Microsoft stadig vil fremstille Windows Phones, Surface-tablets og Xbox One, selvom flere analytikere har advaret mod at gøre det.

"Vores tilgang til hardware fremover er klar; Vi vil blive ved med at skubbe udviklingen, som vi gjorde med Surface, og vi vil sørge for et marked for Windows Phones. Men vi vil ikke lave hardware, bare fordi vi kan," Siger Natya Sadella.  

Læs også: Microsoft: Vi er åbne for alting og er villige til at gøre alt for at vinde i markedet igen

Læs også: Her øjner Microsoft kæmpe-indtjening: Dette område bliver en guldgrube

Læs også: Microsoft: Derfor kommer Windows Phone ind i de danske virksomheder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer