Artikel top billede

Ny internet-standard på vej: Dell, Samsung og Intel går sammen

Dell, Intel, Samsung og andre teknologiselskaber går sammen om at udvikle en række helt nye internet-standarder. Det haster, mener selskaberne. Se hvorfor her.

Nogle af verdens største hardware-selskaber går sammen i et konsortium, der får til opgave at udvikle og formulere de standarder, der sikrer, at fremtidens Internet of Things kommer til at fungere.

Konsortiet hedder 'Open Interconnect Consortium' og blandt grundlæggerne finder vi blandt andre Dell, Samsung og Intel.

'Internet of Things' dækker over den snarlige fremtid, hvor alverdens apparater, sensorer og maskiner bliver koblet sammen via internettet, så de kan kommunikere sammen på kryds og tværs i en stedse mere automatiseret hverdag.

Det kan du læse mere om her: Sikkerheds-mareridt venter: Dine pivåbne it-systemer kan hverken lappes eller opgraderes

Når bølgen for alvor begynder at slå igennem, vil der hastigt kunne blive koblet milliarder af nye enheder på internettet.

Og skal de kunne kommunikere problemfrit sammen, er det vigtigt, at hardware-producenterne er enige om de standarder, der skal ligge til grund for kommunikationen.

Skal favne alt og alle

Open Interconnect Consortium sigter efter i løbet af efteråret at kunne præsentere de første specifikationer til en standard, der skal favne alle styresystemer, enheds-typer og trådløse kommunikations-teknologier.

Konsortiets koder bliver open source for at gøre det nemt for udviklere verden over at tilgå standarderne og skrive software-stacks til dem.

Første mål er at udarbejde standarder for forbindelser samt for søgning og godkendelse af de forskellige enheder i hjemmene. Det kan være sensorer, køkken-apparater, fjernsyn, musik-anlæg, højttalere, termostater og lignende.

Senere vil konsortiet begynde at udarbejde standarder til vertikale brancher som eksempelvis bil-branchen, sundheds-sektoren og så videre, hvor kravene til kommunikationen og teknologierne er anderledes, end når det gælder apparater, der sidder i folks hjem.

Intel vurderer, at 'Internet of Things' for alvor vil begynde at lægge fra land om nogle få år.

I alt vil der være koblet 212 milliarder enheder på internettet i 2020, vurderer analysehuset IDC.

Det understreger, at der i høj grad er brug for en fælles standard, mener selskabet.

Vil dele med rivalerne

Der er imidlertid også andre, der sideløbende arbejder på at udvikle standarder til Internet of Things. De tæller AllSeen Alliance, der har Microsoft med i truppen.

Open Interconnect Consortium understreger, at konsortiet vil dele sine specifikationer og sin kode med de øvrige standardiserings-grupper med henblik på at få etableret en fælles standard.

Læs også:

Sikkerheds-mareridt venter: Dine pivåbne it-systemer kan hverken lappes eller opgraderes

Så vilde mængder data sender vi i 2018: Her er forklaringen

Derfor vil Oracle lægge kassen for kasseapparat-firma: Her er den gyldne plan

Her kan vi få store problemer med Internet of Things

Sådan bliver Internet of Things til dit værste mareridt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere