Artikel top billede

Gigantisk 3D-printer bygger 10 huse på en dag

Byggefirma er klar med de første 10 kontor-bygninger konstrueret af en 3D-printer. Se billeder og video af byggeriet her.

Det kinesiske byggefirma Yingchuang New Materials Inc. er langt fremme med konstruktionen af en række kontorbygninger, der er fremstillet af printede byggematerialer.

Selskabet anvender fire store 3D-printere til at printe bygge-elementerne.

Printerne - WinSun 3D - er ganske store, idet de er seks meter høje, 10 meter brede og 40 meter lange.

De printer cement ud i lange baner - som flødeskum, der presses ud af en pose - hvilket giver vægge og lignende et karakteristisk 'stribet' udseende.

En enkelt dag

Det går så hurtigt, at det kinesiske firma kunne printe skallerne til de første 10 bygninger på en enkelt dag.

De står nu klar i et erhvervsområde i Shanghai, hvor det er planen, at de skal anvendes til kontorbygninger, når den indvendige aptering er færdig.

Ifølge direktøren for Yingchuang, Ma Yihe, har selskabet anvendt cement-printerne til konstruktionen af selskabets eget hovedkvarter på omkring 11.000 kvadratmeter.

Det tog ifølge ham blot en måned at rejse disse bygninger med printer-teknikken, der modtager ordrer og data fra CAD-software - ganske som 3D-printere i mindre målestok.

Hvert lag cement, som de store printere spytter ud, er godt 10 centimenter brede og godt 15 centimeter høje.

Cementen er hurtig-tørrende, hvilket er nødvendigt, da hvert lag hurtigt skal være klar til at kunne modstå presset fra de næste lag, som printeren lægger på.

Der findes en række andre selskaber, der er i gang med at udvikle 3D-printere, der er i stand til at bygge huse på rekordtid.

Blandt andet printede et firma fornylig et hus i Holland. Det kan du se her: Dette 15 meter høje hus bliver printet

Også amerikanske Contour Crafting har udviklet en stor hus-printer, der bygger på samme metode som den kinesiske maskine, men som dog i stedet for at printe en væg ad gangen printer hele huset i én sammenhængende køre.

Yingchuang New Materials Inc. planlægger at bygge 100 fabrikker i Kina, der ved hjælp af sand samt overskydende beton, glasfiber og lignende fra andre byggerier, skal fremstille printer-cement.

Du kan se flere eksempler på 3D-print her:

Vild fremtid: Sådan bruger Lego og Danfoss 3D-printere

Her er fremtidens mad: Lad os printe en lækker frokost

Milliardindustri truet: Print din egen makeup

Vildt byggeprojekt: Dette 15 meter høje hus bliver printet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere