Artikel top billede

Nu kommer det: Apple klar til at sende millioner af iWatches på gaden

Apples iWatch bliver stort i mere end én forstand, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Apple starter produktionen af det længe ventede iWatch i næste måned, og i løbet af det første år forventer den californiske virksomhed at sælge intet mindre end 50 millioner eksemplarer af det intelligente armbåndsur. 

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Reuters vil Apples iWatch blive præsenteret til oktober, hvilket vil betyde, at uret lander midt i Apples travle efterår, hvor virksomheden også forventes at lancere en ny og større iPhone samt en opdateret iPad. 

En lancering i oktober vil være i overensstemmelse med informationer, som det normalt velinformerede tech-medie Re/code tidligere har offentliggjort. Tidligere på måneden skrev Re/code, at Apple arbejder med en målsætning om en oktober-lancering, men at planerne stadigvæk kan nå at ændre sig. 

Så stort bliver et iWatch

Ifølge Reuters kilder vil uret få en rektangulær og let kurvet skærm på 2,5 tommer. Det er samme størrelse som Apples iPod Nano, hvilket vil være en relativt stor skærm til et smartwatch.

Til sammenligning har Samsungs smartwatch Galaxy Gear en skærm på 1,63 tommer.

Reuters skriver desuden, at uret vil blive udstyret med trådløs opladning samt en pulsmåler. Tidligere rygter peger desuden på, at sundhedsfunktioner skal spille en væsentlig rolle i et iWatch, der ud over en pulsmåler også forventes at kunne anvendes som en fitness-tracker, der kan måle brugerens aktivitetsniveau i løbet af en dag.

Ny producent

Apples iPhones og iPads bliver produceret i Kina af taiwanesiske Hon Hoi, der også er kendt under navnet Foxconn, men det ser ud ud til, at Apple satser på en anden leverandør til det kommende smartwatch.

Ifølge Reuters skal det taiwanesiske firma Quanta Computer stå for størstedelen af produktionen. Quanta Computer, der i forvejen producerer en del af Apples Mac-computere og iPods, vurderes til at være verdens største producent af bærbare computere, og virksomheden har angiveligt modtaget en ordre på intet mindre end 50 millioner ure, der skal leveres i løbet af det næste års tid.

Til sammenligning har Apple ifølge Apple-bloggen 9to5Mac solgt 71 millioner iPad i løbet af det seneste år, mens der i løbet af de første 12 måneder af iPad'ens levetid "kun" blev solgt 14,8 millioner eksemplarer af Apples tablet-computer. 

Opdatering: Den amerikanske finansavis Wall Street Journal skriver nu, at Apples forventninger til iWatch-salget ligger i størrelsesordenen 10-15 millioner inden årets udgang. 

Wall Street Journal kan tillige oplyse, at Apples iWatch formodentligt vil komme i forskellige skærmstørrelser og vil indeholde intet mindre end 10 forskellige sensorer.




IT-JOB

Capgemini Danmark A/S

Project Manager

Capgemini Danmark A/S

SAP Accelerate Program

KMD A/S

Cloud Developer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere