Artikel top billede

Nye Samsung-tablets med tårnhøj opløsning

Samsung har lanceret to nye tablets i serien Samsung Tab S. Fælles for dem er en tårnhøj opløsning, et noget anderledes skærmvalg - og at de er tyndere end iPad Air.

New York: Samsung har netop lanceret Galaxy Tab S - to nye tablets med super AMOLED-skærme.

De to tablets på 10,5 og 8,4 tommer har begge AMOLED-skærme, som ifølge Samsung skal give den absolut bedste skærmoplevelse på en tablet. Opløsningen er på 2.560 x 1.600, og formatet er ændret til 16:9 - samme valg som Microsoft traf ved deres nyligt offentliggjorte Surface Pro 3.

Tilpasser sig efter hvad den laver

Skærmen er uden tvivl hovedattraktionen ved de to tablets, og der er gjort meget ud af, at de virkelig skal skille sig ud fra mængden. Ud over en høj opløsning og skarpe farver kommer Samsung også med et par skærme, som ifølge firmaet tilpasser sig effektivt efter omgivelser og brug.

Læser du en e-bog, bliver farverne lysere i hvid og sort, ser du film, skrues lysstyrken godt op eller bruger du tabletten udenfor, optimeres den til dette - noget som hidtil har været et problem for de fleste tablets. Hvorvidt Samsung-skærmene holder, hvad de lover, bliver spændende at se i den kommende test.

Stadig en plastictablet - men den tyndeste af slagsen

Tablettens ydre består som alle Samsungs øvrige mobile produkter af plastic, og designet kommer fra en anden af Samsungs produkter, som blev frigivet i år, nemlig Samsungs Galaxy S5.

Men det er en af de tyndeste tablets på markedet. På det tyndeste sted er tablet-pc'erne 6,6 millimeter tynde - altså tyndere end Apples iPad Air og næsten lige så tynd som Sonys næstne ufattelig tynde Z2 Tablet.

Under overfladen har Samsung gemt en octa-core processor og 3 gigabyte ram. Der medfølger Kitkat 4.4 sammen med den nyeste, optimerede version af Touchwiz og 16 eller 32 gigabyte plads. Der kan desuden udvides med Micro-SD kort på op til 128 gigabyte.

Priser og udgivelsesdato

Sammen med de to nye tablets kommer der desuden en masse nye software-produkter. Blandt andet Papergarden, som er et interaktivt magasin-system, hvor man kan abonnere og købe interaktive magasiner.

Blandt andet Marvel, National Geographic og Conde Nasts (som blandt andet står bag Vouge og Vanity Fair), har tilmeldt sig som partnere, og Samsung kommer også med en ny musiktjeneste, som i form minder meget om amerikanske Pandora Radio.

Det klassiske spørgsmål er jo selvfølgelig, hvornår - og om overhovedet - ovennævnte services kommer til Danmark. Det svar venter vi endnu på.

De to tablets bliver sat til salg den 4. juli og kommer i to farver hver. Begge fås i en 16 og 32 gigabyte version. Endnu har vi kun priserne for 16 gigabyte-versionen.

Tab S 10.5 16 gigabyte/ Wi-Fi: 3.999 kroner / 4G: 4.799 kroner.
Tab S 8,4 16 gigabyte/ Wi-Fi: 3.099 kroner /4G: 3.999 kroner.

Der vil i de kommende uger komme en test af de to tablets her på Computerworld - også i god tid inden de kommer til salg i butikkerne, så du kan læse, om Samsung har fået rettet mange af de fejl, som de tidligere har fået kritik for. Dette gælder blandt andet deres interface oven på Android, som ofte har virket hakkende og ufærdigt.

Læs også: 

Test af 6 mini-tablets: Sådan vælger du den rigtige

test: Super-billig - og fornuftig - Android-tablet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere