Artikel top billede

Pc-firma leverer hver tredje af danskernes nye pc'er

Hvis du lige har købt ny computer, er der 33 procent chance for at du har valgt dette mærke.

Hver gang en dansker knækker sine negle på genstridig indpakningstape for at pakke en ny computer ud, står der højst sandsynligt Lenovo på karton-indpakningen. Dermed har det kinesiske firma endegyldigt sat sig på tronen som danskernes foretrukne pc-mærke.

Det i en grad, så der i dag står Lenovo på hver tredje pc, som bliver pakket ud af karton-emballagen hjemme hos private forbrugere eller på kontoret og andre arbejdspladser.

På ganske få år har kinesiske Lenovo dermed suverænt distanceret samtlige konkurrenter på det danske pc-marked. Hvor Lenovo tidligere kæmpede med konkurrenter som HP, Acer og Apple, har Lenovo i dag suverænt distanceret samtlige konkurrenter på det danske pc-marked.

På markedet for erhvervs-computere har Lenovo ifølge sin danske direktør Jørn Rønning en markedsandel på 42 procent med langt ned til nummer to.

Men også på privatmarkedet er Lenovo nu for alvor ved at slå sig fast som et af de mærker, som forbrugerne foretrækker. Her er markedsandelen ifølge selskabets egne tal tæt på 20 procent. Det resultat er først og fremmest skabt ved en benhård satsning på salg gennem store it-varehuse og elektronikkæder som for eksempel Elgiganten, Fona og Computercity.

"Vi har ikke kun opretholdt vores position som nummer et på pc-markedet, vi har også fortsat vores vækst i markedsandel til 33,1 procent. Dermed har vi skabt endnu større afstand til vores konkurrenter og er fortsat med at vokse væsentligt hurtigere end markedet. Vores nuværende markedsandel er faktisk højere end anden- og tredjepladsens andele sammenlagt," lyder kommentaren fra Lenovos danske direktør Jørn Rønning.

"Mens vi i erhvervssegmentet sidder på 42 procent af markedet, ønsker vi også at udfordre forbrugermarkedet, og vi har lige nu en andenplads og 19,7 procent markedsandel. Vores fokus på de danske forbrugere fortsætter, mens vi udvider vores forretning og styrker vores placering på tablet- og serverområdet," siger Jørn Rønning.

Meldingen fra Lenovo i Danmark kommer samtidig med, at den kinesiske koncern har fremlagt nyt årsregnskab som viser en stigning i global omsætning på 14 procent. Samlet røg der 38,7 milliarder dollar - 212 milliarder kroner - gennem kasseapparaterne, hvoraf en milliard dollar eller 5,5 milliarder kroner kunne lægges til side som overskud - en stigning på 27 procent.

Samtidig med at Lenovo fejer gulv med sine konkurrenter på pc-markedet, eksploderer salget af smartphones og tablets tilsvarende. Salget af pc'er og tablets rundede i 2013 således 64 millioner enheder med et samlet globalt salg af devices på hele 114 millioner enheder.

Væksten er især voldsom i den europæiske og mellemøstlige region og Nord- og Sydamerika, hvor Lenovo har satset stærkt de seneste par år med vækstrater på mellem 20 og 30 procent. Dertil kommer koncernens hjemmemarked i Kina og Asien, hvor vækstraterne dog er mere afdæmpede.

Omkring en tredjedel af Lenovos omsætning ligger fortsat på det kinesiske hjemmemarked.

Læs også:

Danmarks største pc-leverandør vinder ordre på 10.000 pc'er

Overraskende tal: Nu sælger pc'erne pludselig igen

Tre overraskende facts om det danske pc-marked




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere