Artikel top billede

Chromebook-bombardement: Her er de nye maskiner

En stribe nye Chromebooks er på vej ud på markedet. Få overblikket her.

Googles Chromebook har været en interessant joker på pc-markedet i flere år nu, men det helt store gennembrud har ladet vente på sig.

I de seneste døgn har der dog været flere interessante nyheder, der måske kan ændre det billede.

Verdens i øjeblikket største pc-producent, Lenovo, har netop annonceret to nye Chromebooks, N20 og N20p.

Den dyreste model, N20p, har en touchskærm på 11,6 tommer, der kan drejes 300 grader, så maskinen eksempelvis egner sig godt til præsentationer og til at se film på.

Den har en Intel Celeron-processor og op til 4 GB RAM og 16 GB storage og kan ud fra specifikationerne klare otte timers batteri.

Celeron-processoren er ikke verdens mest imponerende, men Chromebook-interesserede forbrugere kan glæde sig over, at Intel netop også har annonceret, at der nu kommer Chromebooks med Core i3-processoren.

Hidtil har maskinerne typisk har en ARM-chip eller de mere simple processorer fra Intel, men med de seneste nyheder er der udsigt til maskiner med noget mere power.

Både Dell og Acer har allerede annonceret Chromebooks, der bygger på Core i3. 

Sådan sælger Chromebooks

ABI Research har i en markedsopgørelse anslået, at der blev sendt omkring 2,1 millioner Chromebooks afsted fra fabrikkerne i 2013 - og at det næsten var 89 procent af dem, der røg ud på det nordamerikanske marked.

Analysefirmaet venter årlige vækstrater for Chromebook'en på 28 procent i de kommende år på grund af Googles globale satsning, så antallet af shipments når 11 millioner i 2019.

ABI peger på, at den lave pris (i gennemsnit 338 dollar) for en en Chromebook kan ruske godt op i pc-markedet - og det hjælpes godt på vej af stramme it-budgetter og en særlig interesse fra uddannelsessektoren for de billige og let administrerbare maskiner.

"Fremadrettet forventer ABI Research, at prisen, connectivity og en større afhængighed af cloud-tjenester vil være drivkræfter for ultrabærbare. Chromebooks har potentialet til at ændre markedet, og forbrugerne er endnu uafklarede, men ikke desto mindre nysgerrige," lød det for nylig i en analyse.  

"Der er mange begivenheder, der kan ændre markedet i 2014, inklusive Windows XP's end-of-life, at man tager Chromebooks til sig og et stærkere fokus på web og cloud-tjenester." 

Læs også:

Tre år efter lanceringen: Sådan sælger Googles Chromebooks




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere