Artikel top billede

CPU bygget efter menneskehjernen - 9.000 gange hurtigere end en pc

Lynhurtige computere og mere effektive robotdele kan blive resultatet af et forskningsprojekt, hvor computerchips simulerer den menneskelige hjerne. Læs her, hvad vi kan forvente.

Hastighed og energieffektivitet.

Det har været to pejlemærker for en gruppe bio-forskere fra det amerikanske teknologi-universitet Stanford i deres bestræbelser på at skabe en helt ny type computerkredsløb, der er op mod 9.000 gange hurtigere end de mest kvikke pc'er.

Nu er forskerholdet klar med en prototype, der tager udgangspunkt i, hvordan den menneskelige hjerne virker.

Prototypen med navnet 'Neurogrid' består af et kredsløb på størrelse med en iPad. De 16 hjemmebyggede 'neurocore-chips' kan sammen simulere en million neuroner og milliardvis af hjerneforbindelser mere energieffektivt end hidtil set.

Associate professor Kwabena Boahen fra Stanford Universitetet fremhæver, at de traditionelle pc'er kræver 40.000 gange så meget energi som den menneskelige hjerne for at operere. Det forbrug har forskerne haft til formål at nedbringe væsentligt i deres prototype.

Det skriver Stanfords nyhedsbureau, som har talt med associate professor Kwabena Boahen om perspektiverne for forskerholdets opfindelse.

"Fra et rent energimæssigt perspektiv er hjernen svær at matche," forklarer Kwabena Boahen til Stanfords nyhedsbureau.

Kan bruges som robotdele

Han forklarer samtidig, at næste skridt er at nedbringe prisen på prototypen fra de nuværende 40.000 dollar (215.000 kroner) og udvikle compilere, så flere computerfolk kan komme om bord i projektet.

Ud over at skærpe hastigheden for, hvor hurtigt en computer kan operere, er et af perspektiverne at udvikle robotproteser til mennesker med lammelser, der vil virke lige så hurtigt og energieffektivt, som hvis det var folks egne lemmer.

"Lige nu skal du vide, hvordan hjernen fungerer, for at bruge vores prototype. Vi ønsker derfor at udvikle en neuro-compiler, så du ikke behøver at vide noget som helst om synapser og neuroner for at bruge en af disse prototyper," fortæller Kwabena Boahen til Stanford Nyhedsbureau.

Stanford-forskerne er langtfra de eneste, der undersøger, hvordan computerteknologi kan efterligne den menneskelige hjerne med silicium og software og derved opnå langt hurtigere og væsentligt mindre strømkrævende computere.

Blandt andre det tyske Heidelberg Universitet har gang i et lignende forsøg, mens it-giganten IBM også forsker i neuro-chips, som du kan læse mere om her.

Læs også:
Nu kan din krop fungere som batteri




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren