Hailstorm vil revolutionere internet

Microsofts kommende Hailstorm-teknologi skal ændre internettet radikalt, men kritikere er efter softwaregiganten på grund af sikkerhed og rettigheder.

Ny model

Microsofts Hailstorm platform benytter en "open access model", hvilket betyder, at den kan bruges sammen med et hvilket som helst program, enhed eller service med en internet forbindelse. Man bør altså kunne bruge en hvilken som helst platform, styresystem, objekt model, programmeringssprog eller netværksudbyder - bare der er en internet forbindelse. For eksempel kan en Hailstorm-bruger få adgang til informationen i sin kalender via sin egen pc, en andens pc, en PDA, en telefon med PDA-funktioner med videre.

Alle Hailstorm services er XML Web Services, som er baseret på de åbne standarder SOAP (simple Object Access Protocol) og XML (eXtensible Markup Language). Da XML bygger på en åben standard, kræves der ikke specielle Microsoft værktøjer for at benytte Hailstorm. Men der er selvfølgelig indbygget hjælp i .Net infrastrukturen, så det skulle være muligt for udviklere at bruge Hailstorm services i deres applikationer for eksempel ved brug af Visual Studio .Net.

Hailstorm arkitekturen definerer identitet, sikkerhed og datamodeller, som er fælles for alle Hailstorm services - og sikrer derved konsistens for udvikling og operationer. Kernefunktionerne i Hailstorm benytter denne arkitektur til at administrere den enkelte brugers digitale oplevelse såsom kalender, placering, profil og information. Enhver applikation, der benytter Hailstorm, kan således drage fordel af disse elementer, og brugerne slipper for at skulle taste og gemme information flere gange. Udviklere slipper for at skulle implementere et unikt system for disse grundlæggende elementer.

Tjenester

Hailstorm vil fra starten blandt andet indeholde adressebog, e-mail, kalender, lagring af dokumenter og en elektronisk tegnebog. En fuldstændig liste kan findes på denne site.

Hailstorm bygger teknisk set på Microsofts Passport, som fungerer som den grundlæggende identifikation af en bruger. Passport er altså en sign-in site, der giver en bruger mulighed for kun at taste personlig information én gang, hvorefter denne information overføres automatisk til andre medvirkende sites. Det kan for eksempel bruges i e-handels forretninger, hvor man som bruger således kun behøves at indtaste oplysninger om sit kreditkort én gang, selvom man handler i flere forretninger.

Mange frygter dog, at der kan blive problemer, da alle oplysninger lagres på et centralt sted, som administreres af Microsoft. Hvis der findes et hul i sikkerheden, vil det være let for hackere at finde informationer om alle brugeres personlige oplysninger såsom kreditkortnumre.

Retten til oplysningerne

Hvis man kigger på Microsofts betingelser for Passport, kan man læse, at Microsoft har retten til at bruge al kommunikation, der foregår med eller gennem Passport-webstedet. Microsoft har altså ret til for eksempel at kopiere, distribuere eller sælge sådan kommunikation, og dette indbefatter blandt andet, at Microsoft har retten til at udnytte enhver ejendomsret såsom rettigheder i henhold til ophavsret eller varemærker.

Microsoft kan også vælge at viderelicensere denne ret til en tredje part. Ifølge Microsoft er betingelserne dog ikke længere gyldige, og man bør derfor ignorere dem. Microsoft skriver på sit site, at pålidelighed vil være essentielt for Hailstorms succes, og derfor kan man jo undre sig over, at Microsoft ikke har opdateret betingelserne, og at de i øvrigt er blevet formuleret på denne måde.

Hailstorms integrerede sikkerhedsmodel er baseret på en Kerberos-lignende autentifikation. Brugeren kontrollerer hvilke enheder, som har adgang til hans data samt til hvilket formål. Brugeren kan også ophæve adgang til data. Brugere kan benytte en service eller agent til at administrere adgangen til data på deres vegne.

Både Windows XP og Office XP vil komme til at indeholde Hailstorms kernefunktioner. En betaversion af Hailstorm er sat til at udkomme sidst på året, mens den endelige version først udkommer i 2002.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere