Artikel top billede

3D-printer bevæger sig helt ind i hovedet på hospitalspatient

En vedvarende hovedpine og kraftigt nedsat syn var symptomerne for en ung kvinde, der senere blev totalt kureret med hjælp fra en 3D-printer.

3D-printerne er i disse år for alvor ved at bevise sit værd, og nu har hollandske læger formået at printe et plastic-kranium til en patient.

Det printede plastickranium indgik i en 23 timer lang operation på Utrechts Universitets, hvor en 22-årig kvinde var under kniven - og en 3D-printer.

Hun havde inden operationen klaget over kronisk hovedpine på grund af en fortykning i sit eget kranium, hvilket gik ud over hendes synsevne og motorik.

Det var derudover kun et spørgsmål om tid, før andre hjernefunktioner ville blive reduceret.

Derfor tog de hollandske læger kontakt til den australske medicinal-rådgivningsvirksomhed Antomics, som har specialiseret sig i 3D-printning, og som hjalp den unge patient med at få et helt kranium i printet plastic.

Det skriver DutchNews.nl.

Printere erstatter cement

Operationen fandt sted for tre måneders tid siden, og nu forlyder det, at den unge kvinde har fået sit syn tilbage, og hun nu er uden smerter.

Efter operationen er fortykningen på fem centimeter nu igen blevet reduceret til den normale tykkelse på 1,5 centimeter.

Lægerne ser store muligheder i 3D-printere, efter at de tidligere har udført denne type operationer med cement, som dog sjældent passede særlig godt.

"Nu kan vi bruge 3D-prints til at sørge for, at alle dele sidder helt perfekt. Det er en kæmpefordel, ikke bare kosmetisk, men også fordi denne type patienter ofte får bedre hjernefunktioner, hvis man sammenligner med den gamle metode," forklarer lederen af operationen, neurolog Ben Verweij.

Hospitalslægerne mener samtidig, at 3D-printeren kan hjælpe patienter med andre typer smerter omkring kraniet eller ligefrem i tilfælde med en anden type knogleproblemer.

Andre hospitaler benytter også 3D-printere til kropsdele, men det er første gang, at et helt kranium er blevet erstattet med et printet ditto.

Læs mere:
Galleri: Vildt byggeprojekt: Dette 15 meter høje hus bliver printet

Video: 12-årig bygger open source-printer af Lego




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere