Artikel top billede

Derfor skal virksomheder omfavne de ansattes brug af LinkedIn

Når du gør dig lækker på LinkedIn, er det ikke kun til din egen fordel. Det kan også være i din arbejdsgivers interesse.

En opdateret LinkedIn-profil kan være et tegn på, at vedkommende søger nye græsgange.

Derfor vil nogle chefer givetvis se det som et dårligt tegn, hvis medarbejderne pludselig begynder at opgradere deres LinkedIn-profiler ganske heftigt.

Men en attraktiv LinkedIn-profil kan være til næsten lige så stor gavn for arbejdsgiveren som for den ansatte, mener Christian Sylvester, der er stifter og direktør for virksomheden Sylvester & Co, som blandt andet lever af at opgradere folks LinkedIn-profiler.

Ifølge Christian Sylvester er LinkedIn i dag langt mere end blot en jobsøgnings- eller karriereplatform. Det skal snarere betragtes som en mere generel forretningsplatform.

"Der er en sammenhæng mellem medarbejdernes personlige branding og branding af virksomheden. Mange bruger eksempelvis LinkedIn som et opslagsværk, som de tjekker før et møde med en ny forretningsforbindelse, mens andre folk bruger LinkedIn proaktivt til at kontakte folk på vegne af deres virksomhed," siger han.

Medarbejder repræsenterer virksomheden

Når LinkedIn på denne måde bliver en del af medarbejdernes professionelle kontaktflade, har virksomheden også en interesse i, at medarbejderne repræsenterer virksomheden på den bedst mulige facon, mener Christian Sylvester.

Han slår desuden fast, at arbejdsgiveren ikke skal frygte, at medarbejderne på denne måde kommer til at så fremstå så attraktive, at konkurrerende virksomheder går på strandhugst i medarbejderstaben.

"I dag kan du alligevel kke skjule talent. Derfor mener vi, at du som arbejdsgiver i stedet bør vise dit talent frem. Don't hide it, show it. Det gør din virksomhed mere attraktiv og skaber god karma om den, når folk kan se det talent, som befinder sig i virksomheden," siger Christian Sylvester.

Han forklarer, at nogle virksomheder eksempelvis inddrager LinkedIn-profileringen af medarbejderstaben ved at linke direkte fra virksomhedens hjemmeside til de ansattes LinkedIn-profiler.

Ekspert: Virksomheder kan også se fordelene
Bodil Damjær, der driver virksomheden PlingYou, som rådgiver firmaer og privatpersoner i brug af LinkedIn mener heller ikke, at virksomheder skal frygte de ansattes brug af LinkedIn.

Det er dog heller ikke en frygt, som hun oplever som særligt udtalt i erhvervslivet.

"I virksomhederne kan man naturligvis godt være trætte af, at konkurrenterne nu lettere kan udse sig deres medarbejdere. Men de ved jo også godt, at LinkedIn udstyrer dem med præcis de samme muligheder som deres konkurrenter, og jeg oplever, at der er en ret god forståelse for, at det altid har været sådan, at hvis medarbejder gerne vil prøve noget nyt, så søger de væk. Og det gælder, uanset om de bruger LinkedIn eller ej," siger hun.

Derfor frygter de ansatte LinkedIn

Tværtimod oplever hun, at frygten er langt mere udtalt blandt de ansatte selv. Mange frygter, at deres LinkedIn-aktivitet skal blive misforstået af deres arbejdsgiver. 

Og Bodil Damjær medgiver, at det kan tiltrække opmærksomhed, hvis folk pludselig ændrer aktivitet på LinkedIn og begynder at lave massive opdateringer af deres profil. 

Eksempelvis talte hun for nylig med en LinkedIn-bruger, der oplevede, at kollegerne påtalte, at vedkommende på det seneste havde tilføjet en række headhuntere som kontakter på sin LinkedIn-profil. 

"Og det er jo klart, at hvis det er din eneste aktivitet i meget lang tid, er der en risiko for, at folk vil bide mærke i det. Derfor anbefaler jeg altid, at du sørger for at holde et stabilt opdateringsniveau, hvor du løbende vedligeholder din profil. Så er du ret sikker på, at det ikke vækker opsigt," siger hun. 

Interessesammenfald

Ligesom Christian Sylvester mener hun, at der er et sammenfald mellem virksomhedernes branding og de ansattes branding af sig selv, og derfor er det også i virksomhedernes interesse, at de ansattes tilstredeværelse på LinkedIn fremstår professionel. 

Hun forklarer, at virksomheder må forvente, at deres kunder slår virksomhedens sælgere op på LinkedIn, og at jobsøgere kan bruge netværket til at få et indtryk af, om det er en god arbejdsplads. 

"Kan du som jobsøger se, at de ansatte i virksomheden typisk er i deres job i lang tid og har mange kurser på deres cv, kan det indikere, at det er en god arbejdsplads, hvor der også bruges ressourcer på efteruddannelse. Derfor er det naturligvis også i virksomhedens interesse, at den slags oplysninger fremgår af de ansattes profiler," forklarer hun.

Læs også: 
Fem trick: Sådan netværker du dig til et nyt job på nettet  

Sådan finder du it-talenterne på LinkedIn

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere