Artikel top billede

Ny tjeneste på vej: Microsoft går i krig mod Dropbox

Offices omdøbte cloudservice OneDrive bliver nu et stand alone-produkt, som skal tage kampen op imod andre cloudløsninger.

Las Vegas: Microsoft går nu benhårdt efter det marked, som cloudtjenester som Dropbox eller Box ellers sidder stærkt på. Det gør Redmondgiganten med et stand alone-produkt i form af OneDrive Business.

Tidligere var det ikke muligt som virksomhed at købe sig adgang til OneDrive, der tidligere gik under navnet SkyDrive Pro, uden også at skulle have Office 365, men det ændrer sig fra den 1. april.

Stand alone-versionen giver, ud over adgang til Office Online apps, 25 GB plads per ansat, med mulighed for at købe yderligere plads, offline-synkronisering og adgang fra flere enheder. Samtidig vil det være nemt og hurtigt at tilføje yderligere Office 365 services, hvis man ønsker det.

Spiller på sikkerheden

Mange virksomheder bruger i dag Dropbox, hvad end deres it-afdeling vil det eller ej, til at dele dokumenter, og dette marked vil Microsoft sætte sig stærkere på.

"Onedrive for Business er for os et tilbud til virksomhederne, og vi tror, at der er mange, som vil se det som et stærkt alternativ i stedet for de andre cloudtjenester, som bruges i dag," siger Jon Haugen, produktchef for Sharepoint i Microsoft Danmark, til Computerworld.

Specielt på ét punkt mener Microsoft, at det skiller sig ud fra det allerede eksisterende marked. De mange ofte gratis skytjenester som Dropbox eller Box er udmærkede til at dele private og ikke følsomme dokumenter, men har ikke den samme sikkerhed, som Microsoft mener, at det kan tilbyde.

"Vi har en hel anden sikkerhed og compliance end vores konkurrenter på markedet i dag, og det er det, som gør os interessante i forhold til de andre cloudtjenester," siger Jon Haugen.

Han bakkes op af Jeff Teper, Coperate Vice President hos Office Servers and services.

"Microsoft har arbejdet med sikkerhed i mange år og har brugt milliarder af dollar på at få sikkerheden på plads, så ingen - og jeg mener ingen - kan kigge med i vores kunders dokumenter, ikke engang Microsoft," siger Jeff Teper.

Et tilbud til små virksomheder

Specielt mener Microsoft, at det er et godt tilbud til mindre virksomheder, som måske ikke har råd til deres eget datacenter.

"De (de små virksomheder red.) vil hellere købe en ydelse, end at trættes med deres egne datacentre, og det kan vi tilbyde, hvor vi så selvfølgelig også har mulighed for at komme med andre ydelser, som går godt hånd i hånd," siger Jon Haugen og tilføjer:

"Vi ser det jo selvfølgelig helst som et startpunkt for en virksomhed at komme ind i Office 365 og Sharepoint, men det kan lige så godt fungere alene som et sted, hvor virksomheden lægger sine dokumenter, hvor man er sikker på, at de håndteres på den rigtige måde."

OneDrive findes allerede i en gratis version til private, og OneDrive Business er i dag integreret i Office 365.

Læs også: Ny teknologi klar: Så vild bliver den nye Sharepoint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere