Artikel top billede

Så stor er Android blevet: Apple får tørre tæsk

Android lægger i den grad afstand til Apples iOS, der får tørre tæv.

Når det gælder tablet-markedet, er der ingen, der slår Android og Samsung.

Ifølge nye tal fra analysehuset Gartner steg salget af Samsungs Android-baserede tablet-computere nemlig med hele 68 procent i 2013.

Android er samtidig det klart mest dominerende styresystem på tablet-markedet med en markedsandel på 62 procent.

Samsung solgte i 2013 næsten 121 millioner Android-baserede tablet-computere.

Det er en voldsom stigning i forhold til 2012, da der blev solgt 53,3 millioner Samsung tablet-computere.

Markedsandelen for Apples iOS er samtidig faldet fra 52,8 procent til blot 36 procent.

Øgede antal solgte enheder

Ganske vist øgede Apple salget af solgte iOS-tabletcomputere fra 61,5 millioner til 70,4 millioner eksemplarer, men markedet er vokset hurtigere, hvilket betyder, at selskabets markedsandel er faldet.

Salget af Microsofts Windows-tablet-computere gik ligeledes frem fra 1,2 millioner solgte eksemplarer til fire millioner solgte eksemplarer i 2013.

Det betyder, at selskabets markedsandel ligger uændret på 2,1 procent.

Gartner peger på, at Microsoft er nødt til at udvikle et mere attraktivt økosystem for både forbrugere og udviklere, hvis selskabet skal gøre sig håb om at kunne udfordre Android og iOS.

Ifølge analysehuset er tablet-markedet nu i høj grad ved at blive modnet, og den hårde konkurrence mellem producenterne har sat ind.

Det betyder ifølge Gartner, at producenterne nu for alvor foruden skarpe priser og solid hardware skal til at fokusere på at forbedre brugeroplevelsen og deres økosystemer, hvis de vil banke konkurrenterne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere