Content management-virksomheden Tangora har foretaget en intern rokade, som bringer Erik Seifert til den administrerende direktørpost.
Erik Seifert skal fokusere på at øge Tangoras markedsandele i Danmark.
Den afgående direktør Jens Handberg vil koncentrere sig om bestyrelsesformandsposten efter en periode, hvor han kæmpede for selskabets overlevelse oven på en rekonstruktion for to år siden.
- Vi er nu selvfinansierede, har overskud og har fået etablereret den organisation, som skal føre selskabet ind i næste fase, siger Jens Handberg om direktørskiftet. (rst)