Artikel top billede

Bill Gates trækker sig - forlader vigtig post i Microsoft

Bill Gates ude som formand for Microsoft. Indtræder i aktiv rolle i selskabet.

Microsofts stifter og bestyrelsesformand, Bill Gates, stopper som formand for selskabet, der forlængst har gjort ham til verdens rigeste person.

Det sker i forbindelse med Microsofts udnævnelse af Satya Nadella som ny topchef for selskabet, hvor han skal afløse Steve Ballmer.

Det kan du læse mere om her: Her er Microsofts nye topboss.

Det betyder dog ikke, at Bill Gates er færdig i selskabet endnu.

Han tiltræder nemlig i forbindelse med chef-skiftet en rolle som 'teknologisk rådgiver' - technical advisor - for den nye topchef.

Dermed fastholder Bill Gates i et stykke tid endnu sin solide indflydelse på selskabet, efter han i en årrække har begrænset sin arbejdsindsats i Microsoft.

Bill Gates har nemlig i en årrække helliget sig sit filantropiske arbejde i The Bill & Melissa Gates Foundation.

Skubbet i baggrunden

Dette arbejde bliver nu midlertidigt skubbet i baggrunden, når Bill Gates skal hjælpe Satya Nadella på plads i virksomheden.

"Det glæder mig, at Satya har bedt mig om at øge min indsats i selskabet ganske betragteligt," siger Bill Gates.

Læs også: Her er de seks vigtigste opgaver for Microsofts nye topchef

Han siger, at han i den kommende tid vil bruge mere end en tredjedel af sin arbejdstid på at møde med udviklings-hold.

"Det bliver sjovt at skulle være med til at definere den næste runde af produkter," siger han.

Microsofts nye formand bliver John Thompson, der har siddet i selskabets bestyrelse siden februar 2012.

Bill Gates har længe været i gang med at nedbringe sin ejerandel af Microsoft, hvor han inden længe står til at miste sin position som selskabets største enkeltaktionær.

Det kan du læse mere om her: Gates sælger ud: Her er Microsofts kommende største aktionær.

Topkandidat trak sig

Der har gennem de seneste måneder været adskillige bud fremme på de personer, der stod til at kunne afløse Steve Ballmer.

Microsofts ansættelsesudvalg lagde angiveligt ud med en bruttoliste med 100 mulige kandidater, som gradvist er blevet gjort mindre.

Det så længe ud til, at Fords topchef, Alan Mulally, var ansættelsesudvalgets topkandidat.

Han meddelte imidlertid i december, at han ikke var interesseret i stillingen alligevel.

Det kan du læse mere om her: Topkandidat ude af kapløbet som topchef for Microsoft.

Læs også: Derfor er Bill Gates en færdig mand i Microsoft




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere