Artikel top billede

Europa er godt og grundigt gennemknipset. Dump fra Google.

Her går vi totalt feriefoto-amok

Her er verdens mest fotograferede lokationer. Lille Danmark er også med på listen. Se placeringen for København, Odense eller Aarhus.

Det er en yndet sport at dokumentere sine ferier med billeder.

Det er der håndfaste beviser på i form af et kort baseret på Google Maps kombineret med geodata fra billeder.

Net-siden Sightsmap har nemlig flettet data fra billedtjenesten Panoramio sammen med Googles korttjeneste og skabt et varmekort, der illustrerer de mest hyppige lokationer for digitale skarpskud. 

De gule områder viser det højeste antal billeder, mens orange, rosa og til slut lilla illustrerer neddroslingen i fotoiveren.

Empire State Building topper

New York er den mest fotograferede by efterfulgt af Rom, Barcelona, Istanbul og Paris.

Zoomer man ind på vores eget lille kongerige, kommer København ind som nummer 63 på listen. 

Aarhus er nummer 766, mens Odense rangerer som nummer 2209.

Empire State Building er det mest fotograferede sted i verden i denne undersøgelse. Dump: Google.

Geo-tagging
Rangeringen er blevet til ved at samle de geografiske informationer, der gemmes sammen med et foto. Når billedet uploades, følger disse data nemlig med ud i cyberspace.

Disse informationer kombinerer Panoramio med et kort, og resultatet er en grafik, der illustrerer, hvor der tages flest billeder.

Ud over at være en pegepind, der fortæller om, hvor mange fotos der tages, har kortet også interaktive muligheder. Brugeren kan for eksempel klikke sig ind på København og se, hvilke billeder der er blevet knipset her.

Også en ferieplanlægger

Projektet handler dog ikke bare om at afdække fotovaner, for man kan også zoome ind på et område og finde links til hoteller, seværdigheder eller restauranter. 

Ligeledes kan man klikke sig frem til besøgsruter i et lokalområde.

Læs også:

DR-censur er grundløs: Geo-spærring er ikke kopi-spærring

Derfor bør du slukke for GPS'en på din telefon

Projekt: Her er alle overvågningskameraer i Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis