Artikel top billede

(Foto: FOTOJOURNALIST UFFE WENGPhotojournalist Uffe Weng / Uffe Weng)

Her er den helt store udfordring for KMD's nye topchef

Særligt én udfordring vil den nye KMD-topchef, Eva Berneke, skulle forholde sig til, når hun tiltræder. Men der er også et helt uopdyrket marked indenfor rækkevidde.

Interview: Det går godt med økonomien i KMD, men den realitet kan blive en af Lars Monrad-Gylling-afløseren Eva Bernekes store udfordringer.

"KMD står overfor en stor udfordring i forhold til virksomhedens kunder," siger Niels Bjørn-Andersen, professor på CBS, Department of it management.

"Kommunerne føler, at de betaler for mange penge til KMD. Der er lommesmerter, som betyder, at kommunerne hele tiden vil vurdere, om de har behov for KMD's services eller vil betale så meget, som de bliver bedt om af KMD. Her vil hun blive presset hårdt."

Han peger også på, at kunderne i større og større omfang vil afsøge mulighederne hos andre leverandører

Så hendes store udfordring bliver at beherske konkurrencen og få en bedre balance i prisfastsættelsen?

"Ja, kommunerne vil presse priser samt stille krav om bedre service eller nye ydelser. Det kan eksempelvis være i forbindelse med at gøre grunddata tilgængelige for mange forskellige spillere. Her er det vigtigt, at KMD positionerer sig," lyder hans analyse.

Et kig i Computerworlds brancheguide viser, at KMD sidste år tjente 429,7 millioner kroner efter skat - 37,7 procent mere end året før. Året før steg KMD's indtjening efter skat med 30,5 procent. Året før igen med 119 procent.

Indtjeningen er fra 2009 til 2012 således steget med gigantiske 294 procent fra 108,9 millioner kroner i 2009 til 429,7 millioner kroner i 2012.

Samme billede gør sig i øvrigt gældende med de øvrige nøgletal. Og når man er ejet af en kapitalfond, skal forretningen endda helst blive lidt bedre hele tiden, og indtjeningen skal vokse.

Det betyder ofte reduceringer i personalestaben.

Ikke de store fyringsrunder

Niels Bjørn-Andersen ser dog ikke de store ændringer i selve organisationen.

"KMD er en organisation, som har foretaget mange ændringer i de sidste år. Kapitalfondenes ejerskab har betydet meget i forhold til at trimme organisationen."

Det ejerskab har således betydet, at der er skåret til på personalesiden.

"Der er sket en markant effektivisering af KMD, og det er derfor ikke her, hendes primære udfordring ligger."

"Det virker utroligt, at man ikke er i stand til at sælge produkter eller ydelse til eksempelvis de nyere demokratier i Østeuropa"

Helt uopdyrket marked
KMD har alene valgt at satse på det danske marked, men markedet og potentialet for produkterne er langt større, vurderer CBS-professoren.

"Det undrer mig meget, at man ikke ser KMD prioritere eksport af deres produkter til andre lande. I Danmark er vi meget langt fremme, når det handler om offentlig digitalisering, og det kan man efter min overbevisning udnytte i forhold til eksport."

"Det virker utroligt, at man ikke er i stand til at sælge produkter eller ydelse til eksempelvis de nyere demokratier i Østeuropa."

Lovgivning og traditioner er selvfølgelig forskellig fra den danske, men Niels Bjørn-Andersen ser et stort udviklingspotentiale for Eva Bernekes virksomhed på denne front.

"En løsning kan være at gå i samarbejde med lokale partnere, og jeg synes, det er ærgerligt, at KMD i så høj grad, som det er tilfældet, alene satser på at konkurrere på det danske marked," siger han til Computerworld.

Læs også:

Her er KMD's nye topchef

Lars Monrad-Gylling: Derfor stopper jeg i KMD nu




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere