Artikel top billede

Foto: Dan Jensen (Foto: Dan Jensen)

Microsoft skaber verdens rigeste it-folk

It-folk fylder godt op på listen over verdens 300 rigeste personer. Årets liste sender en gammel kending tilbage på førstepladsen og en mexicansk telemand ned fra tronstolen. Microsoft har flest folk i top-10.

Hvis du vil være rig, meget rig, er it-branchen ikke det værste sted at slå sine folder.

Det må være konklusionen på Bloombergs liste over verdens 300 rigeste personer i 2013.

Microsoft-stifteren Bill Gates er atter tilbage på toppen af rigmandspyramiden.

"I alt vurderer Bloomberg, at Bill Gates er god for cirka 430 milliarder kroner."

I 2013 blev hans formue 85 milliarder kroner mere værd, hvilket primært skyldes en markant stigning af aktien i firmaet.

I alt vurderer Bloomberg, at Bill Gates er god for cirka 430 milliarder kroner.

Dermed forviser han den mexicanske telekonge Carlos Slim til andenpladsen på listen.

Hans markedsværdi er godt 30 milliarder kroner mindre.

Databasemanden fra Oracle, Larry Ellison, ligger som nummer otte på listen. Han har formået at skrabe 235 milliarder kroner sammen gennem licenser til sin software.

Jeff Bezos, der egentlig har et danskklingende efternavn fra fødslen, han hedder nemlig Jeffrey Preston Jorgensen, ligger samlet set nummer 13.

Han har formået at skabe sig en formue på små 200 milliarder gennem sine Amazon-aktiviteter.

Larry Page og Sergey Brin fra Google puster ham i nakken med hver deres 170 milliarder på bankbogen.

Flere Microsoft-folk i top

Mark Zuckerberg fra Facebook vurderes til at ligge på en 26. plads, mens de næste to er ganske gode bekendte af listens nummer et, nemlig Steve Ballmer og Paul Allen.

Ballmer var medarbejder nummer 30 i Redmond-butikken hos Microsoft, mens Allen var med til at stifte selskabet sammen med Bill Gates.

De ligger henholdsvis nummer 44 og 57.

Den tiende rigeste it-mand er en anden netbutik-veteran, Michael Dell, der stadig er god for 80 milliarder kroner.

Dansk strejf af rigdom

2013 været et rigtig godt år for de 300 rigeste mennesker i verden, der samlet set har forøget deres formuer med små 3.000 milliarder kroner.

Ifølge Bloomberg skyldes det primært fremgang på aktiemarkederne, hvor teknologi-investorerne kunne høste en fremgang på 26 procent i 2013 i S&P-indekset.

Der er også en enkelt dansker på Bloombergs liste.

Han kommer dog ikke fra it-branchen. Han fremstiller derimod legetøj.

Der er tale om Kjeld Kirk Kristiansen fra Lego, der vurderes til at have en formue på små 50 milliarder kroner, hvilket placerer ham cirka midt i feltet blandt de 300 rigeste mennesker.

Læs også:
Her er det vanvittige kinesiske Silicon Valley - så vildt er det

It-milliardær køber strandvillaer for 1,4 milliarder

Her er verdens rigeste it-milliardærer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere