Artikel top billede

Illustration: Steve Woods. (Foto: Steve Woods)

Du kan godt glæde dig: Der er flere it-job på vej

Tendensen er klar: Der er flere it-job på vej på det danske arbejdsmarked, som så småt begynder at ligne sig selv, fra før finanskrisen brød ud.

Computerworlds moderselskab, Jobindex, kan berette om en stigning på 13 procent i antallet af jobannoncer fra fjerde kvartal 2013 sammenlignet med fjerde kvartal i 2012.

Det betyder på godt dansk, at der bliver udbudt flere job nu end for et år siden.

Samme stigning - 13 procent - gælder også for de stillingsannoncer, der er kategoriseret som 'it-job'.

Det sker, efter at it-jobmarkedet har ligget relativt fladt i de seneste to års tid. 

På et af de helt store it-områder, systemudvikling med 2.070 stillingsannoncer i fjerde kvartal 2013, er der en fremgang at spore på 17 procent i antallet af jobannoncer sammenlignet med året før.

Web-udvikling stormer også frem med en vækst på 37 procent, mens der eksempelvis er kommet 23 procent flere databasejobs, 20 procent flere it-drift og supportannoncer samt 20 procent flere stillinger, hvor der eftersøges it-ledelse.

Højeste tal i finanskrisen

På den negative front er andelen af job inden for økonomisystemer gået tilbage med tre procent, hvilket er det eneste område inden for kategorien it-job, hvor der står et minus foran væksttallet.

Også på antallet af annoncer indeholdende generelle sælgerstillinger er der en lille tilbagegang på fire procent, hvilket strider mod en normal situation, hvor sælgere er nogle af de første, der skal ansættes, hvis der er vækst på vej.

Ellers er der fremgang at spore over hele linjen - både når det gælder 'almindelige' og it-job.

Jobindex kan rapportere, at der i alt i december 2013 blev lagt 18.900 nye jobannoncer på sitet, hvilket er det højeste tal siden oktober 2008, da finanskrisen brød ud.

Disse it-job er eksploderet

Mens udbuddet af velsøgte it-job som Java- eller .NET-udvikler ligger solidt med flere tusinde annoncer, er der andre og spritnye it-job, som pibler frem på det danske jobmarked.

Søgninger på fraser som cloud, usability og smartphones viser, at disse betegnelser vinder genklang i stillingsannoncerne, selvom de slet ikke fandtes for blot få år siden.

Eksempelvis er begrebet 'cloud' helt ubrugt i Jobindex' hundredetusindevis af jobannoncer i 2007, men det dukker op for første gang i 2008, hvor 'cloud' er nævnt i 17 gange i websitets jobannoncer.

Herefter nævnes 'cloud' 19 gange i 2009, og ryger for alvor ind i bevidstheden med 157 cloud-stillinger i 2010.

Siden er det gået stærkt med næsten en fordobling om året frem til i dag, hvor 'cloud' er nævnt i 1.085 stillinger for 2013.

Andre fraser i jobannoncerne, som er gået markant frem i de senere år, er 'big data' og 'app udvikler'.

Læs også: 
Tip til it-freelancere: Her er der flest job

Seks skarpe råd: Sådan gør du din job-ansøgning til den bedste




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer