Artikel top billede

CSC mister igen stor dansk kunde

Det indiske konsulentfirma Tata hugger endnu en dansk kunde fra amerikanske CSC.

Forsikringskoncernen Tryg har besluttet at opsige sin driftsaftale med CSC til fordel for den indiske opkomling TCS (Tata Consultancy Services).

I en kortfattet meddelelse sparker Trygs koncerndirektør Morten Hübbe samtidig til sin nu forhenværende driftsleverandør med en kommentar om, at den ventede aftale med TCS vil "sikre Tryg en tidssvarende og mere moderne it-drift med en økonomi, der lever op til tidligere udmeldte besparelseskrav". Tryg henviser også til, at man ønsker sig "bedre stabilitet" i ydelserne fra sin it-leverandør.

Fyringen af CSC som driftsleverandør kommer efter en tre måneder lang udbudsrunde, hvor CSC også har givet sit bud på en forlængelse - et bud som altså ikke er faldet i Trygs smag.

Samarbejdet med CSC stopper 1. august 2014, og den nye aftale med TCS vil ifølge Tryg løbe i minimum fire år.

Tryg oplyser ikke, hvilken størrelse hverken den hidtidige eller den kommende aftale har rent økonomisk.

Da CSC i 2011 var ramt af en langvarig arbejdskonfllikt, var Tryg blandt de kunder, som åbent fortalte om de problemer, som konflikten skabte for forsikringskoncernens kunder.

Computerworld arbejder på at få en uddybende kommentar fra Tryg og CSC.

TDC og SAS er blandt de firmaer, som tidligere har droppet deres samarbejde med CSC til fordel for Tata.

Læs også:

CSC Danmark fyrer igen: 200 stillinger nedlægges i Danmark

CSC Danmark får nyt kæmpe underskud

Dansk CSC-chef stopper efter uenighed




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere